Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 14. NOV 2025
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked

Ledighed blandt HK A-kasses medlemmer

Udgivelsens forfattere:

  • Lasse Qvistgaard Andersen
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
I denne rapport har VIVE undersøgt ledigheden blandt medlemmerne i HK A-kasse.
  • Lasse Qvistgaard Andersen

    Videnskabelig assistent

    29 79 46 66
    land@vive.dk

HK A-kasses medlemmer går i gennemsnit knap to uger længere ledig end sammenlignelige personer fra andre A-kasser. Det viser denne rapport, som også har samlet forskning på området, der giver indsigt i, at samtaler er et effektivt middel i beskæftigelsesindsatsen, mens uddannelsestilbud har tvetydige effekter, og langtidsledighed har negative konsekvenser.

I forbindelse med en ny organisering af HK A-kasses beskæftigelsesrettede vejledningsindsats har organisationen bestilt denne rapport for at få belyst, hvordan A-kassens medlemmer klarer sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med andre forsikrede ledige.

Rapportens resultater viser, at når der tages højde for medlemmernes karakteristika, som køn, alder, beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau og fagområde m.m., går HK A-kasses medlemmer knap to uger længere ledig end sammenlignelige medlemmer af andre A-kasser. Resultaterne giver også indblik i, hvordan ledigheden differentierer på tværs af forskellige undergrupper inddelt efter køn, alder, uddannelse, geografi, aktiveringsindsats m.m. For eksempel ses det, at personer i HK A-kasse med en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, administration og jura kun går halvanden uge længere ledig end personer fra andre A-kasser med samme uddannelsestype.

Vejledersamtaler virker godt

Rapporten samler også eksisterende forskning om, hvordan samtaler og uddannelsestilbud virker i beskæftigelsesindsatsen, og hvilke konsekvenser langtidsledighed kan have. Samlet set peger forskningen på, at vejledersamtaler virker som et omkostningseffektivt middel i beskæftigelsesindsatsen. Derimod har uddannelsestilbud mere tvetydige effekter, da de er med til at fastholde i ledighed i løbet af tilbuddet, og det tager tid, før gevinsterne realiseres. Langtidsledighed er forbundet med en række negative konsekvenser for eksempelvis beskæftigelse, sundhed og økonomi.

Læs rapportens hovedresultater
Læs rapporten

Udgivelsens forfattere

  • Lasse Qvistgaard Andersen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    HK A-kasse
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev