Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 9. MAJ 2022
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet

Lejre Kommunes placering i udligningssystemet samt nøgletalsoverblik

Udgivelsens forfattere:

  • Niels Jørgen Mau Pedersen
  • Mathias Ruge
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Lejre Kommune bidrager samlet set med omkring 200 millioner kroner til udligningssystemet.
Download udgivelsen Læs mere om Lejre Kommunes placering i udligningssystemet samt nøgletalsoverblik her
Download udgivelsen Læs mere om Lejre Kommunes placering i udligningssystemet samt nøgletalsoverblik her
  • Niels Jørgen Mau Pedersen

    Projektchef, cand. oecon.

    41 10 47 73
    njmp@vive.dk

Lejre Kommune bidrager betydeligt til udligningssystemet. Det skyldes blandt andet, at borgerne ofte har lange uddannelser, har et job og tjener forholdsvis meget.

Udligningssystemet er en væsentlig faktor for Lejre Kommunes økonomi og finansieringsmuligheder.

VIVEs rapport præsenterer centrale forhold i udligningssystemet og sammenholder udligningen med udviklingen på serviceområderne i Lejre Kommune. 

Lejre Kommune bidrager samlet set med omkring 200 millioner kroner til udligningssystemet. Udligningssystemet fordeler midler mellem kommuner. Hensigten er at mindske forskelle mellem økonomisk stærke kommuner og kommuner, der er udfordret økonomisk.

Udgangspunktet er de skatter, som kommunens borgere betaler, og kommunens udgifter til services til borgere. Jo højere indtægt borgerne har, jo større indtægter får kommunen fra skatter. Jo flere ældre og børn, der er i en kommune, jo større udgifter har kommunen omvendt til services som daginstitutioner og ældrepleje.

Omkostninger i kommunen afhænger også af befolkningens socioøkonomiske sammensætning, blandt andet deres uddannelse, arbejde, boligsituation og forventede levetid.

Borgerne i Lejre Kommune tjener mere end borgerne i en del andre kommuner. Samtidig har borgerne ofte lange uddannelser og er ofte i beskæftigelse. Derfor er Lejre Kommune en betydelig bidragsyder til udligningssystemet.  

Enkelte særordninger giver dog Lejre Kommune en beskeden gevinst. Det skyldes blandt andet, at kommunen har færre indtægter fra selskabsskat end en del andre kommuner, og at kommunen modtager tilskud til udsatte hovedstadskommuner.

Roskilde, Vallensbæk, Hillerød og Solrød Kommuner er placeret på tilsvarende måde i udligningssystemet. Også omegnskommuner til Aarhus (bl.a. Favrskov, Silkeborg og Skanderborg) har en del lighedspunkter med Lejre Kommune.

Metode

Rapporten er skrevet på baggrund af materiale udgivet og udmeldt fra udligningsmyndighederne samt forskellige regelsæt, der fastlægger tilskuds- og udligningssystemet og disses forarbejder. Hertil kommer egne statistiske analyser på dette grundlag. Endvidere anvendes beregnede nøgletal for blandt andet enhedsudgifter på tilgængeligt regnskabsmateriale og befolkningsdata – fortrinsvis fra Danmarks Statistik.

Udgivelsens forfattere

  • Niels Jørgen Mau PedersenMathias Ruge

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Lejre Kommune
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev