Local Autonomy in The Nordic Countries
Udgivelsens forfattere:
- Harald Baldersheim
- Kurt Houlberg
- Anders Lidström
- Eva-Marin Hlynsdottir
- Pekka Kettunen
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Meningsfuldt lokalt demokrati forudsætter et vist niveau af lokalt selvstyre. Har de lokale folkevalgte ikke en vis form for autonomi til at træffe selvstændige beslutninger, er det ikke demokratisk meningsfuldt at afholde kommunale valg. Indholdet i og graden af lokal autonomi sætter dermed rammerne for det kommunale demokrati. Lokal autonomi er imidlertid et flerdimensionelt begreb, og kommuner kan godt have en høj grad af autonomi på nogle dimensioner uden at have det på andre.
Denne rapport indeholder en sammenlignende analyse af kommunalt selvstyre i de 5 nordiske lande på grundlag af 11 indikatorer for lokal autonomi, som bl.a. bygger på Det europæiske charter for lokalt selvstyre:
- Opgavefrihed: Kan kommunerne selv vælge opgaver?
- Opgavebredde: Hvor mange/tunge opgaver har kommunerne ansvaret for?
- Lokalpolitisk skønsrum: Hvor frit står kommunerne som beslutningstagere?
- Skatteautonomi: Kan kommunerne udskrive skat og hvor frit?
- Tilskudssystem: Hvor meget er øremærket?
- Egenfinansiering: Hvor stor andel af indtægterne kommer fra lokale kilder?
- Lånefrihed: Hvor frit kan kommunerne låne penge?
- Organisationsfrihed: Hvor frit kan kommunerne indrette deres politiske og administrative apparat?
- Retslig beskyttelse: Findes der lovsikrede og andre retslige garantier?
- Tilsyn: Hvor vidtgående er statens tilsyn med kommunerne?
- Central beslutningsadgang: Har kommunerne muligheder for at påvirke den statslige politik?
Konklusioner
Kommunerne i alle 5 nordiske lande har en høj grad af lokal autonomi i sammenligning med ikke-nordiske lande. Zoomer man ind på nuanceforskelle mellem de nordiske lande, er den sammenvejede autonomi på tværs af 11 autonomidimensioner relativt størst i Finland og relativt mindst i Danmark.
På forskellige dimensioner af lokal autonomi tegner der sig desuden væsentlige forskelle mellem de nordiske lande. De danske kommuner har fx på den ene side en større opgavebredde med flere tungere opgaver, end kommunerne i de andre nordiske lande har og en større autonomi til at træffe beslutninger om, hvordan disse opgaver løses. De danske kommuner har på den anden side mindre autonomi med hensyn til skatteudskrivning og låneoptagelse samt mindre retslig beskyttelse af det kommunale selvstyre, end tilfældet typisk er i de nordiske lande.
Norske kommuner har til sammenligning mindst autonomi i Norden til at udskrive skat, da skatteprocenten i stort set alle norske kommuner ligger på det maksimalt tilladte niveau. De norske kommuner scorer omvendt højere end de danske på indikatoren for retlig beskyttelse, ikke mindst i kraft af en tilføjelse til den kommunale styrelseslov i Norge i 2018, som har givet kommunerne større adgang til at prøve uenigheder med nationale myndigheder ved det civilretslige system.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Kommunesektorens organisasjon (KS), NorgeSamarbejdspartnere
Universitet i Agder (Norge), Åbo Akademi (Finland), University of Iceland, Reykjavik og Umeå University (Sverige)Udgiver
KS FoU