Lokalpolitikere er idealister - og det koster

Kommunalpolitikere er drevet af et grundlæggende ønske om at få politisk indflydelse og gøre sin demokratiske samfundspligt som politiker. Det er de politiske ambitioner, som er drivværket, og mange kommunalpolitikere er villige til at strække sig langt for at opfylde disse ambitioner.

Men hvervet som lokalpolitiker trækker hårdt på familie- og arbejdsliv. For privatansatte og for kvinder er det særlig svært at få enderne til at mødes, og derfor forlader de i relativt stort tal kommunalpolitik. Det viser AKF’s landsdækkende survey blandt kommunalpolitikere, som er gennemført i foråret 2009 (læs mere om undersøgelsen på side 12-17).

Et attraktivt hverv?

Kommunerne er efter kommunalreformen blevet større, og arbejdsopgaverne i kommunerne er vokset i takt med tilførslen af nye politiske sagsområder. Det stiller store krav til den politiske ledelse af kommunerne, og det er derfor væsentligt at se på, hvordan man kan få kvalificerede borgere til at stille op til kommunalpolitik. Det er ikke blevet en lettere opgave med tiden, fordi arbejdsforholdene for kommunalpolitikere er blevet mere krævende.

Grundtanken i vores lokaldemokrati er, at medlemskab af en kommunalbestyrelse er et fritidshverv, og det skal være muligt at varetage et ordinært arbejde ved siden af hvervet som kommunalpolitiker. Det er typisk kun borgmesteren, som arbejder fuld tid som kommunalpolitiker.

Som menig kommunalpolitiker skal man forsøge at få sit politiske virke i kommunen til at passe sammen med et arbejds- og familieliv ved siden af. Det er en stor udfordring for mange kommunalpolitikere. Denne udfordring er blevet større i de senere år i takt med det øgede tidsforbrug blandt kommunalpolitikere. Det kan du læse mere om i artiklen på side 14.

Politisk indflydelse tæller

AKF’s undersøgelse viser, at det er ønsket om at få politisk indflydelse, som udgør den væsentligste drivkraft for kommunalpolitikerne. De kommunalpolitikere, som opnår indflydelse, er langt mindre tilbøjelige til at forlade kommunalpolitik igen, end de kommunalpolitikere som ikke har indflydelse.

Undersøgelsen viser, at det er politiske ambitioner om at få sine sager igennem, som udgør motoren for kommunalpolitikerne. Når motoren er ved at løbe tør, og man som kommunalpolitiker føler, at man har fået opfyldt sine politiske ambitioner og gjort sin samfundspligt, så holder man typisk også op som politiker.

Kommunalpolitikere trækker sig tidligere og oftere frivilligt tilbage fra politik, end det ses blandt folketingspolitikere. Dette hænger bl.a. sammen med, at de politiske ambitioner hurtigere kan blive opfyldt i kommunalpolitik end i landspolitik. Det er således lettere hurtigt at få politisk indflydelse i en kommunalbestyrelse, end det er tilfældet i Folketinget, hvor det kræver en betydelig anciennitet og profilering at få de betydelige politiske poster.

Politik og andre hensyn

For mange kommunalpolitikere kolliderer ønsket om politisk indflydelse med hensynet til arbejds- og familielivet. Særlig markant er det for privatansatte. De oplever, at det er særlig svært at få den politiske karriere til at harmonere med karrieren i arbejdslivet. Resultatet er, at der er en markant overrepræsentation af offentligt ansatte i kommunalbestyrelserne.

Undersøgelsen viser også, at kvinder har svært at pleje karrieren som kommunalpolitikere. Kvinder vælger i højere grad end mænd at stoppe i kommunalpolitik, og det hænger bl.a. sammen med hensynet til familielivet.

Et rekrutteringsproblem?

Problemet med den skæve demografiske sammensætning i kommunalbestyrelserne er, at nogle grupper i befolkningen kan få så svære betingelser for at deltage i kommunalpolitik, at de reelt mere eller mindre udelukkes fra kommunalpolitik. Dermed kan vi få et snævrere befolkningsgrundlag at rekruttere lokalpolitikere fra, og dermed kan der også opstå et rekrutteringsproblem i kommunerne.

Udfordringen i fremtiden bliver at få diskuteret rammerne for lokalpolitikerne, så det sikres, at alle grupper i befolkningen reelt har mulighed for at deltage og øve indflydelse i kommunalpolitik. En arbejdsgruppe under Indenrigs- og Socialministeriet har netop udgivet en rapport om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår, hvor en lang række tiltag foreslås for at reducere og kompensere for kommunalpolitikernes arbejdsbelastning.

Disse tiltag vil formentlig have en vis effekt i forhold til at tiltrække f.eks. yngre kvinder og privatansatte, som er særlig presset i forhold til tidsforbrug og lønindkomst. AKF’s undersøgelse peger dog samtidig på, at det afgørende for lokalpolitikerne ikke er tidsforbruget, men derimod muligheden for at opnå indflydelse. Dette hensyn bør derfor inkluderes i kommende tiltag for at øge interessen for lokalpolitik.