Longevity, Linked Lives, and Generational Time

Problemstilling

Ældre lever i dag længere, sundere og mere aktive liv. Mange forlænger deres arbejdsliv og engagerer sig samtidig i frivilligt arbejde, børnepasning og anden uformel omsorg. Alligevel ved vi relativt lidt om, hvordan ældre prioriterer mellem arbejde, fritid og familie – og hvordan disse valg påvirker relationerne til deres voksne børn. Med data fra VIVEs Ældredatabase undersøger vi, hvordan ændringer i ældres livsstil fra 1997 til 2017 – herunder arbejdsmarkedstilknytning, frivillighed og fritidsaktiviteter – hænger sammen med sandsynligheden for at de yder hjælp til deres voksne børn.

Konklusioner

Ældres tilbøjelighed til at hjælpe udvikler sig forskelligt på tværs af aldersgrupper. For 52–62-årige er sandsynligheden faldet, mens den er steget blandt 67–77-årige. I begge grupper er børnepasning den mest udbredte form for hjælp, de ældre yder. Udviklingen afspejler især, at færre 52–62-årige har fået børnebørn, mens andelen af 67–77-årige med børnebørn har været stabil. Blandt dem, der har børnebørn, er tilbøjeligheden til at hjælpe steget over tid i begge grupper – dog særdeles markant for de 67-77-årige.

Anbefalinger

Studiet viser, at aktiv aldring og et længere arbejdsliv ikke mindsker ældres hjælp til deres voksne børn. Hjælpen forskydes blot til et senere tidspunkt i livet i takt med senere bedsteforældreskab. Ældre fortsætter med at støtte deres voksne børn – også mens de selv er aktive på arbejdsmarkedet.