Lungefunktionsmålinger i almen praksis

300-400.000 personer i Danmark lever med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-patienter har permanente forandringer i lungevævet efter at have indåndet skadelige partikler. KOL opspores og diagnosticeres ved hjælp af en lungefunktionsmåling (spirometri) i almen praksis eller på sygehuset.

Da KOL udvikler sig gradvist, er tidlig opsporing vigtig, fordi forskellige tiltag kan bremse de skadelige forandringer i lungevævet. Som følge heraf har der været et stort fokus på at øge brugen af spirometrier i almen praksis, hvilket blandt andet ses i den nationale lungesatsning, der løb fra 2016 til 2019. I lungesatsningen var fokus på at øge viden om KOL ved tilbud om uddannelse af personale i almen praksis. Endvidere var der fokus på, at almen praksis skulle lave op mod 360.000 ekstra spirometrier i perioden.

En række interessenter har rejst bekymring om, hvorvidt lungesatsningen har haft en reel effekt på brugen af spirometrier i almen praksis. Som følge her af har Boehringer Ingelheim Danmark anmodet VIVE om at belyse udviklingen i spirometrier udført i almen praksis op til og under covid-19-epidemien. Rapporten belyser også mulighederne for at opgøre KOL-specifikke spirometrier i de nuværende registre.

Stigning i spirometrier – men ikke nok til at nå målet

Undersøgelsen viser overordnet, at antallet af spirometrier lavet i almen praksis stiger fra januar 2015 frem til februar 2020. Dette gælder for alle spirometrier, KOL-relaterede spirometrier samlet, spirometrier brugt til opsporing og diagnostik af KOL, samt spirometrier lavet ved KOL-årskontroller i almen praksis. Den stigende brug af spirometrier ses for Danmark samlet. For de fem regioner ses samme tendens i udviklingen. Til trods for stigningen er målet fra den nationale lungesatsning ikke nået for perioden mellem 2016 og 2019. Ved covid-19- nedlukningen ses et kraftigt fald i antallet i antallet spirometrier lavet i almen praksis, hvilket gælder for alle typer af spirometrier. Faldet ses i alle regioner. Antallet af spirometrier forbliver på samme niveau fra marts frem til december 2020, hvor undersøgelsen har data frem til.

Svært at opgøre KOL-relaterede spirometrier præcist

Rapporten konkluderer, at det er svært at identificere KOL-relaterede spirometrier i almen praksis med de nuværende oplysninger i Sygesikringsregisteret og RUKS (Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme). Dette skyldes blandt andet, at spirometrier ikke alene er KOL-specifikke, idet de også kan bruges til opsporing og diagnosticering af astma og andre lungeinfektioner samt lungecancer. Undersøgelsens tal og opgørelser om KOL-specifikke spirometrier skal derfor læses med forsigtighed, og det tilrådes ikke at bruge tallene som et eksakt antal af spirometrier lavet på KOL-patienter.

Anbefalinger

Hvis der i fremtiden skal være bedre muligheder for at monitorere brugen af spirometrier på KOL-området, anbefaler rapporten:

• KOL-specifikke spirometri-ydelser i aftalen mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner. Dette kunne for eksempel være en ydelse til opsporing af KOL og en ydelse til diagnostik/årskontrol af KOL.
• Kobling af diagnoser og ydelser i almen praksis, når almen praksis indberetter ydelser til regionerne. Koblingen gøres tilgængelig i Sygesikringsregiste
• Sammenkørsel af data mellem DrKOL og Sygesikringsregisteret.

Specielt den sidste anbefaling virker oplagt, da en del af almen praksis allerede indleverer spirometri-målinger og diagnosedata på KOL-patienter til DrKOL-registeret ved Regioners Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Metode

Undersøgelsen er baseret på data fra Sygesikringsregisteret for perioden fra 2015 og frem til og med december 2020 samt opdaterede data fra RUKS i august 2019, kombineret med interview med tre eksperter på området.

Som led i undersøgelsen udvikles en metode for, hvordan man bedst muligt kan følge udviklingen i KOL-opsporing ud fra eksisterende oplysninger i nationale registre og input fra interview med tre de eksperter på området. Den udviklede metode anvendes i praksis til at komme med bedste bud på udviklingen op til og under covid-19-epidemien. Der foretages en vurdering af usikkerheden i undersøgelsens resultater og de nuværende muligheder for at følge udviklingen i KOL-opsporing.