Mange skiftede job i kølvandet på reformen

Strukturreformen for knap to år siden betød gennemgribende ændringer på kommunale og amtskommunale arbejdspladser. AKF har sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Hospital fulgt cirka 900 medarbejdere fra 2006 til 2008 for at finde ud af, hvordan reformen har påvirket deres arbejde, helbred og velbefindende.

Strukturreformen skulle føre til større effektivitet i opgaveløsningen og højere kvalitet af ydelserne for borgerne. Opnåelsen af dette mål ville i høj grad være afhængig af de mange ansatte i den offentlige sektor, der i praksis har til opgave at føre reformen ud i livet.

Det var kendetegnende for selve forberedelsen af strukturreformen, at medarbejdernes situation ikke fik megen opmærksomhed. Til gengæld skabte den diskussion i offentligheden forud for reformens ikrafttræden. Diskussionen handlede meget om nedlæggelse og ufrivillig flytning af arbejdspladser og de konsekvenser, det vil have for de ansatte.

Uventet mobilitet

Sammenligningen mellem 2006 og 2008 viser, at der har været endnu større mobilitet end forventet, fordi kommunale og amtslige enheder blev nedlagt eller lagt sammen. Mange ansatte har i perioden 2006-2008 skiftet til andre arbejdsgivere end dem, de ville have haft, hvis de havde fulgt planerne i strukturreformen.

Dette gælder for næsten halvdelen af dem, der i 2006 var ansat i administrative stillinger i de fem kommuner og to amter, der indgik i undersøgelsen. Reformen ser altså ud til at have medvirket til arbejdsskift langt over det, strukturreformen lagde op til.

De medarbejdere, der har "søgt andre udfordringer", er yngre end dem, der har fulgt reformplanen, og flere er mænd. Det har været mere atypisk at vælge andet job – og eventuelt også at blive tilbudt andet job – hvis man var kvinde og 50 år eller derover. Generelt har medarbejdere med dårligere helbred og med færre år tilbage på arbejdsmarkedet været mere trofaste ved den plan, der fulgte med reformen.

Blev arbejdet mere attraktivt?

I forbindelse med strukturreformen blev medarbejderne stillet i udsigt, at reformen ville betyde mere udfordrende arbejdsopgaver, og at de faglige miljøer ville blive styrket på grund af større enheder. Undersøgelsen tyder på, at der er nogenlunde lige mange positive og negative vurderinger af, om arbejdet er blevet mere attraktivt. I 2008 mente en fjerdedel, at deres arbejde var blevet mere attraktivt sammenlignet med tiden før reformen, mens en anden fjerdedel mente, at arbejdet var blevet mindre attraktivt.

Der er "vindere" og "tabere" både blandt dem, der selv har skiftet til andet arbejde og blandt dem, der har fulgt den fusionsplan, der gjaldt for deres arbejdsplads. Således har de medarbejdere, der har søgt andre udfordringer, ikke pr. automatik fået et mere attraktivt arbejde. Der er dog tendens til, at der er en overvægt af utilfredse blandt dem, der er blevet forflyttet i forbindelse med reformen. Disse medarbejdere har ofte ufrivilligt været allermest berørt af reformen.

Mindre stress end forventet

Det er velkendt, at medarbejdernes egne vurderinger af helbred og velbefindende giver et godt indtryk af, hvordan de er påvirket af deres arbejde, og hvordan de er rustet til at udføre deres arbejdsopgaver. Hovedresultatet af undersøgelsen peger i to forskellige retninger. På den ene side viser sammenligningen mellem 2006 og 2008, at medarbejdernes helbred er blevet dårligere. Men på den anden side tyder det på, at medarbejderne er blevet mindre stressede i samme periode.

Det er ikke uventet, at stressniveauet er faldet siden 2006, hvor en betydelig del af medarbejderne ikke vidste, om de var ’købt eller solgt’. Uforudsigelighed i arbejdet er en betydelig stressfaktor og giver tydeligt udslag i resultaterne i 2006-undersøgelsen.

Stress­niveauet i 2008 er lavere end forventet, hvis man sammenligner med tallene for tilsvarende grupper i den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Fald i stressniveauet er ikke ens for alle. Faktisk rapporterer kommunalt ansatte større ændring end tidligere amtslige medarbejdere.

Dårligere helbred

Samtidig med at medarbejderne oplever, at stressniveauet er faldet, giver de også udtryk for en modsatrettet tendens: at deres helbred generelt er blevet dårligere. Medarbejderne i denne undersøgelse vurderer, at deres helbred er dårligere, end man kunne forvente, når man sammenligner med tilsvarende grupper i undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Især medarbejdere, der har skullet skifte ansættelse som følge af reformplanen, har oplevet en negativ udvikling i deres helbred fra 2006 til 2008. Denne gruppe må antages at være mest påvirket af de ændringer, som reformen bragte med sig.

Vindere og tabere

De egentlige vindere synes ifølge denne undersøgelse at være dem, der har oplevet en positiv udvikling i arbejdsopgavernes indhold, deres egne udviklingsmuligheder, arbejdsklimaet og ledelsesforholdene. Disse forhold giver mere positivt velbefindende i arbejdet både hos unge og ældre og hos mænd og kvinder.

Det modsatte gælder for medarbejdere, der har oplevet negative ændringer i arbejdsopgavernes indhold som følge af reformen. Disse medarbejdere rapporterer oftere end andre om dårligere helbred, mere stress og mangel på engagement i arbejdet.