Measuring employability trajectories among social welfare recipients

Konklusion

Undersøgelsen viser, at aktivitetsparate ledige, der deltager i beskæftigelsesindsatser, øger deres progression mod job efter deltagelsen i indsatserne.

Det er ny viden, fordi det hidtil har været svært at dokumentere beskæftigelseseffekterne af indsatser for aktivitetsparate. De nye resultater tyder på, at indsatserne hjælper de ledige på rette vej i små trin. Den viden kan bruges til at nuancere og målrette beskæftigelsesindsatsen.

Vi danner otte forskellige indeks for progression mod job på baggrund af spørgsmål til ledige og deres sagsbehandlere. To af indeksene omhandler ”Selvvurderet helbred og tro på egne evner” samt ”Sagsbehandlervurdering”. Disse to indeks forudsiger bedst job og er derfor de bedste indikatorer for progression mod job. De øvrige indeks måler ”Social støtte”, ”Arbejdsmarkedsidentitet” og ”Jobkompetencer”, og tre indeks samler alle vurderinger, der foretages af henholdsvis den ledige og sagsbehandleren.

Vi viser, at sammenhængen med den forbedrede progression efter aktivering er kortvarig. Derfor skal der følges hurtigt op med en målrettet indsats for at høste gevinsterne, hvilket kan forklare de manglede beskæftigelseseffekter. Gevinsten ved at bruge progressionsmål til at måle resultater af beskæftigelsesindsatser viser sig særligt i forhold til brugen af tilbud om vejledning og opkvalificering, som ikke har nogen sammenhæng med efterfølgende beskæftigelse, men har en positiv sammenhæng med progressionsmålene.

Anbefalinger

Resultaterne viser, at progressionsmålinger kan bruges både som evalueringsredskab og som redskab i beskæftigelsesindsatsen. Som evalueringsredskab udgør det et mere fintfølende mål end beskæftigelsesmålet, der ofte er et meget langsigtet mål for de aktivitetsparate ledige. Som redskab kan det bruges til at monitorere, om de ledige udvikler sig henimod job, efter de har deltaget i aktivering.

Baggrund

Ledige med problemer ud over ledighed har en lav afgangsrate til beskæftigelse eller uddannelse, og vores viden om, hvilke indsatser der kan hjælpe dem i job eller uddannelse, er sparsom.

Men selvom aktivitetsparate ledige ikke nødvendigvis kommer i job eller begynder på en uddannelse, for eksempel efter deltagelse i flere beskæftigelsestilbud, kan de alligevel have gjort fremskridt på forhold, der er vigtige for at finde et job.

På trods af vigtigheden af at kunne arbejde med og dokumentere en sådan fremgang er den empiriske litteratur om arbejdsmarkedsparathed stærkt begrænset.

Dette projekt anvender data fra Beskæftigelses Indikator Projektet, der ledes og finansieres af Væksthuset. Der er tidligere udgivet resultater fra projektet, og flere resultater offentliggøres på Væksthusets hjemmeside.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kombinerede register- og spørgeskemadata for ca. 4.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i 10 kommuner. De ledige er fulgt i op til tre år. Spørgeskemadata er udviklet af Væksthuset i Beskæftigelses Indikator Projektet i et samarbejde mellem forskere, jobcentre og Væksthuset.

I undersøgelsen anvendes faktoranalyser til at danne otte indeks for arbejdsmarkedsparathed. Progression mod job måles som ændringer over tid i disse indeks. Vi anvender paneldataanalyser til at belyse sammenhængen mellem progression og efterfølgende job samt mellem aktivering og efterfølgende progression.