Mere fokus på talblindhed

For langt det fleste er det en selvfølge, at 2 + 2 = 4. Men for en mindre gruppe af befolkningen giver udsagnet ingen mening. Talblindhed kan være et omfattende handicap, som gør det svært at læse adresser og telefonnumre for slet ikke at tale om at kæmpe sig igennem en matematiktime i skolen. En ny SFI-rapport kortlægger den eksisterende viden om talblindhed, som berører mellem 50.000 og op mod 330.000 danskere – alt efter hvordan man definerer problemet.

Stort pres

Forskerne bag rapporten konstaterer, at der generelt ikke findes meget viden om talblindhed (som også kaldes ”dyskalkuli”). Det billede genkender konsulent på Center for Specialundervisning for Voksne på Sydfyn Jens Storm. Han var i 2009 med til at starte et af de første udviklingsprojekter om talblindhed i Danmark og fortæller, at folk med talblindhed ofte har store problemer:

”Det er ofte velbegavede folk, som klarer sig helt uden problemer på en lang række områder. Men så er der områder, hvor problemerne brager igennem. Vi har mødt gymnasieelever, der er blevet betegnet som dumme, dovne og uengagerede, fordi de har fået høje karakterer i alle de humanistiske fag, men ikke har noget greb om matematikken overhovedet. Og det påvirker ens selvværd at være udsat for sådan et pres – i nogle tilfælde kan det også give psykiske problemer,” siger Jens Storm.

Matematik er et dannelsesfag

SFI-forskerne vurderer, at talblindhed er et problem på linje med ordblindhed. Men ifølge Jens Storm har talblindhed stået i skyggen af ordblindhed. Man har haft tendens til groft sagt bare at smide flere plus-stykker i hovedet på folk, der havde svært ved at regne, og man har ikke rigtig anerkendt, at matematik er mere end at kunne lægge til og trække fra:

”Men matematik er mere end bare færdigheder, som jeg ser det. Det er også et instrument til at overskue sin omverden, bevæge sig rundt i den og analysere den. Det er et dannelsesfag på samme måde som sprog,” mener Jens Storm.

Usikkerhed om redskaber

I SFI-rapporten peger forskerne på flere forskellige redskaber, der kan hjælpe elever med talblindhed, fx simple lommeregnere, forskellige typer spil og forskellige apps til smartphones. Jens Storm fremhæver den såkaldte ”Dyscalculator”, der kan regne uden at man skal vide, om man skal trække fra eller lægge til. Han fortæller også om en kommende app, Appkalkuli, som kan hjælpe talblinde med at planlægge deres hverdag.

Derudover er der særlige undervisningsformer, som lære talblinde at håndtere deres udfordringer med tal. På Sydfyn har Jens Storm udviklet nogle 10-ugers kurser til unge på Svendborg Erhvervsskole, hvor unge som har meget svært ved matematik får særlig undervisning tre timer og ugen, og det har givet positive resultater:

”Det foregår på de unges præmisser og med en anden undervisningsdidaktik. Eleverne får materialer i hånden og arbejder meget visuelt. De får lov til at gætte – også helt vilde gæt – og så arbejder vi meget med repetition. De har fordoblet deres kompetencer,” forklarer han.

SFI-forskerne understreger dog, at der er faglig uenighed om, hvilke støtteredskaber der er mest virksomme. Der findes heller ikke evalueringer, som gør det muligt at sige noget om, hvad der virker eller ikke virker.

SFI-rapporten er bestilt af Undervisningsministeriet og skal danne grundlag for udvikling af test og indsatser for mennesker med talblindhed.