Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 13. OKT 2008
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Mere lige end før

Kommunernes økonomiske grundvilkår 2007

Udgivelsens forfattere:

  • Peter Holdt-Olesen
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Som opfølgning på en tidligere analyse har KREVI opgjort tal for de nye kommuners økonomiske grundvilkår. Analysen viser, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne er indsnævret betydeligt efter kommunalreformen. Det skyldes primært den udligningsreform, som trådte i kraft i 2007, hvorimod strukturreformens kommunesammenlægninger ikke har haft den store udlignende effekt. På trods af den faldende ulighed er der fortsat betydelige forskelle i grundvilkårene for udvalgte kommuner.

Med henblik på at forbedre mulighederne for meningsfulde tværkommunale sammenligninger opstillede KREVI i analysen ”Nogle er mere lige end andre” (september 2007) et mål for kommunernes økonomiske grundvilkår. Vi kaldte den den økonomiske basisbalance. Tanken var og er, at kommunerne kan bruge den økonomiske basisbalance til at identificere et relevant sammenligningsgrundlag, når de laver tværkommunale sammenligninger af serviceniveauer mv. Dvs. til at identificere kommuner med nogenlunde sammenlignelige økonomiske grundvilkår, så man sammenligner pærer med pærer og ikke med bananer.

I den nævnte analyse opgjorde vi de økonomiske basisbalancer  for samtlige kommuner i perioden 1990-2005. Uaktuelle tal for nedlagte kommuner har imidlertid kun lille praktisk relevans for en kommune, der gerne vil kvalificere sine benchmarking-analyser. Derfor har vi nu i KREVI beregnet de økonomiske basisbalancer for de nye kommuner med udgangspunkt i kommunernes regnskabstal for 2007. Som en sidegevinst muliggør opdateringen af basisbalancerne en vurdering af de byrdefordelingsmæssige effekter af struktur-, opgave- og udligningsreformen.

Analysen viser, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne er indsnævret betydeligt efter kommunalreformen. Den primære årsag er en stigende effektiv udligningsprocent, der hovedsageligt må tilskrives den udligningsreform, som trådte i kraft i 2007. Strukturreformens kommunesammenlægninger har derimod ikke haft den store udlignende effekt. Dårligt stillede kommuner har typisk lagt sig sammen med andre dårligt stillede kommuner, mens de velbjergede kommuner tilsvarende har fundet sammen med andre kommuner med god økonomi.

På trods af den faldende ulighed er de tilbageværende forskelle i kommunernes økonomiske grundvilkår tilstrækkeligt store til, at KREVIs benchmarking-redskab fortsat er relevant. Hvis de danske kommuner fastsatte samme overordnede serviceniveau og skatteprocent, ville resultatet blive væsentlige under- og overskud i mange kommuner. Derfor er det fortsat relevant at bruge den økonomiske basisbalance som redskab til at identificere kommuner med sammenlignelige grundvilkår.

KREVI opgører kommunernes basisbalancer løbende i takt med offentliggørelsen af de kommunale regnskaber.

Udgivelsens forfattere

  • Peter Holdt-Olesen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KREVI
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev