Mere lige end før
Udgivelsens forfattere:
- Peter Holdt-Olesen
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Med henblik på at forbedre mulighederne for meningsfulde tværkommunale sammenligninger opstillede KREVI i analysen ”Nogle er mere lige end andre” (september 2007) et mål for kommunernes økonomiske grundvilkår. Vi kaldte den den økonomiske basisbalance. Tanken var og er, at kommunerne kan bruge den økonomiske basisbalance til at identificere et relevant sammenligningsgrundlag, når de laver tværkommunale sammenligninger af serviceniveauer mv. Dvs. til at identificere kommuner med nogenlunde sammenlignelige økonomiske grundvilkår, så man sammenligner pærer med pærer og ikke med bananer.
I den nævnte analyse opgjorde vi de økonomiske basisbalancer for samtlige kommuner i perioden 1990-2005. Uaktuelle tal for nedlagte kommuner har imidlertid kun lille praktisk relevans for en kommune, der gerne vil kvalificere sine benchmarking-analyser. Derfor har vi nu i KREVI beregnet de økonomiske basisbalancer for de nye kommuner med udgangspunkt i kommunernes regnskabstal for 2007. Som en sidegevinst muliggør opdateringen af basisbalancerne en vurdering af de byrdefordelingsmæssige effekter af struktur-, opgave- og udligningsreformen.
Analysen viser, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne er indsnævret betydeligt efter kommunalreformen. Den primære årsag er en stigende effektiv udligningsprocent, der hovedsageligt må tilskrives den udligningsreform, som trådte i kraft i 2007. Strukturreformens kommunesammenlægninger har derimod ikke haft den store udlignende effekt. Dårligt stillede kommuner har typisk lagt sig sammen med andre dårligt stillede kommuner, mens de velbjergede kommuner tilsvarende har fundet sammen med andre kommuner med god økonomi.
På trods af den faldende ulighed er de tilbageværende forskelle i kommunernes økonomiske grundvilkår tilstrækkeligt store til, at KREVIs benchmarking-redskab fortsat er relevant. Hvis de danske kommuner fastsatte samme overordnede serviceniveau og skatteprocent, ville resultatet blive væsentlige under- og overskud i mange kommuner. Derfor er det fortsat relevant at bruge den økonomiske basisbalance som redskab til at identificere kommuner med sammenlignelige grundvilkår.
KREVI opgører kommunernes basisbalancer løbende i takt med offentliggørelsen af de kommunale regnskaber.
Udgivelsens forfattere
- Peter Holdt-Olesen
Om denne udgivelse
Udgiver
KREVI