Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
working paper 1. MAJ 2009
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked

Midtvejsevaluering, Følgeforskning i forbindelse med projekt markedsplads for højtuddannede

Følgeforskning i forbindelse med projekt markedsplads for højtuddannede - Notat - Midtvejsevaluering

Udgivelsens forfattere:

  • Annemette Coop Henriksen
  • Cecilie Dohlmann Weatherall
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked
Download udgivelsen
Download udgivelsen
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) forestår fra 2008 til 2010 følgeforskningen i forbindelse med udviklingsprojektet Markedsplads for højtuddannede i Region Midtjylland (RM). Følgeforsk­ningen består i at opsamle viden og dokumentere projektets betydning. Afrapporteringen af følgeforskningens resultater er opdelt i en midtvejsrapport og en afsluttende rapport. Dette er midtvejsrapporten. Formålet med at udforme en rapport halvvejs i processen er, at resultaterne på denne måde kan anvendes som input i den videre proces med at tilpasse og udvikle de igangsatte initiativer i Markedsplads for højtuddannede, og eventuelt bidrage til udviklingen af nye projekter i løbet af projektperioden.
Ambitionen med projekt Markedsplads for højtuddannede er igennem fire initiativer at nå tre overordnede mål. Først og fremmest skal projektet øge ansættelsen af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Dernæst skal projektet fremme netværksdannelse mellem højtuddannede og små og mellemstore virksomheder. Endelig skal projektet skabe øget opmærksomhed blandt studerende på videregående uddannelser om karrieremuligheder i små og mellemstore virksomheder i regionen. Da det ikke er muligt at lave en egentlig effektevaluering af hvert initiativ i projektet, kan vi ikke afgøre, om initiativerne har opnået de ønskede mål, men vi må ud fra følgeforskningens resultater konstatere, at der, selvom initiativerne er påbegyndt, stadig eksisterer mange barrierer, som skal nedbrydes, før højtuddannede får ansættelse i små og mellemstore virksomheder i yderområder i RM. De barrierer, som er gennemgået i analysen, består af flere mismatch mellem de studerendes og virksomhedernes ønsker og forventninger til hinanden.
Midtvejsrapporten indeholder først et kapitel, som beskriver projektet Markedsplads for højtuddannede faktuelt. Kapitel 2 indeholder en kvantitativ beskrivelse af arbejdsmarkedet i RM og de overordnede barrierer på arbejdsmarkedet for højtuddannede. Kapitel 3 beskriver de foreløbige resultater af følgeforskningen. Til sidst opstilles anbefalingerne til forbedringer af projektet i kapitel 4.

Udgivelsens forfattere

  • Annemette Coop HenriksenCecilie Dohlmann Weatherall

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev