Modeller for tildeling af klinisk basisuddannelsesforløb

Baggrund

Den kliniske basisuddannelse (KBU) er det første uddannelseselement i lægers videreuddannelse. KBU-forløbet omfatter en ansættelse på 12 måneder som reservelæge. Den første ansættelse skal finde sted på et sygehus, mens den anden ansættelse kan finde sted på sygehus eller hos en alment praktiserende læge, der er godkendt som praksistutor.

Medicinstuderende og læger, uddannet ved et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet, kan tilmelde sig KBU forudsat den pågældende er indstillet til den lægevidenskabelige kandidateksamen. De kan dog først begynde på KBU, når de har opnået autorisation som læge. På grundlag af tilmeldingen til KBU fastlægger Sundhedsstyrelsen antallet af KBU-forløb, som tilbydes de medicinstuderende/yngre læger to gange årligt.

I dag vælger medicinstuderende og yngre læger KBU-forløb i nummerrækkefølge på baggrund af lodtrækning. De medicinstuderende og yngre læger vælger deres KBU-forløb via et webbaseret system på hjemmesiden basislaege.dk. Den, der har fået det laveste nummer, vælger først. Den, der har fået det højeste nummer, vælger sidst. Denne model har været udsat for kritik af yngre læger.

Sundhedsstyrelsen har derfor bedt VIVE om at analysere en alternativ model – en såkaldt matematisk optimeringsmodel baseret på computerteknik. Modellen kan indregne alle lægernes prioriteringer af forløb på én gang. Ifølge litteraturen vil en sådan model betyde, at lægernes gennemsnitlige tilfredshed med de tildelte forløb vil stige.

VIVE har bedt en række medicinstuderende og yngre læger, der netop står over for at skulle vælge KBU-forløb, vurdere fordele og ulemper ved den nuværende model for tildeling af KBU-forløb og den matematiske optimeringsmodel. VIVE har herudover foretaget en litteraturgennemgang af udvalgte modeller.

Fordele og ulemper

VIVEs undersøgelse peger på fordele og ulemper ved både den nuværende model og den
matematiske optimeringsmodel.

Den nuværende model har følgende fordele:

• Modellen opleves som fair, idet alle, der er tilmeldt et KBU-forløb, har lige store chancer for at få et højt lodtrækningsnummer
• Alle kan følge med i processen undervejs på basislaege.dk
• Det er ikke muligt at tænke strategisk og dermed optimere egne ønsker til et givent KBU-forløb ved at afgive ikke sande prioriteringer af KBU-forløbene.

Den nuværende model har dog også en ulempe:

• Antallet af KBU-forløb, der kan vælges mellem, er meget ulige fordelt mellem dem med lave og dem med høje lodtrækningsnumre.

Den matematiske optimeringsmodel har også sine fordele:

• Alle har lige mange KBU-forløb at vælge mellem – og lige gode muligheder for at tilkendegive deres prioriteringer
• KBU-forløb, som geografisk ligger langt fra uddannelsesbyerne, vil formentlig blive tildelt til dem, der er mest motiverede for det.

Den matematiske optimeringsmodel rummer dog også ulemper:

• Modellen opfattes som svært gennemskuelig og uden mulighed for at følge processen med tildelingen af KBU-forløb
• Det vil være muligt at tænke og handle strategisk
• Det er tidskrævende, at alle tilmeldte skal prioritere mellem alle KBU-forløb.

Forventet tilfredshed. Selvom den matematiske model i teorien kan give lægerne en højere gennemsnitlig tilfredshed, idet de kan få et højere prioriteret KBU-forløb sammenlignet med den nuværende model, giver flere af dem, VIVE har talt med, udtryk for, at tildeling af et forholdsvis lavt prioriteret KBU-forløb vil give større utilfredshed i den matematiske optimeringsmodel sammenlignet med samme tildelte prioritet i den nuværende model.

En litteraturgennemgang af forskellige modeller, som kan bruges ved tildeling af KBU-forløb, viser, at der findes andre modeller end den nuværende model og den matematiske optimeringsmodel, som kan benyttes. VIVEs gennemgang af litteraturen viser, at modellerne både rummer fordele og ulemper.

Det er ikke muligt på baggrund af denne undersøgelse at udpege én model frem for andre. En given models anvendelighed vil i væsentlig grad afhænge af dens implementering, og her er der kun sparsom viden.

Metode

Analysens resultater og konklusion er baseret på et mixed metode- og analysedesign:

• Desk research med henblik på beskrivelse af den nuværende model
• Fem interviews blandt parterne, der samarbejder om KBU-forløb (Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, videreuddannelsessekretariaterne i de tre videreuddannelsesregioner samt Dansk Telemedicin A/S)
• To fokusgruppeinterviews med 15 lægestuderende/yngre læger, der er tilmeldt KBU, men endnu ikke har fået deres lodtrækningsnummer
• Litteraturbaseret gennemgang af udvalgte modeller