Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Bogbidrag 19. SEP 2017
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Modtagelse, screening og indførelsen af Risk-Need-Responsivity i danske fængsler - en status

Udgivelsens forfattere:

  • Nichlas Permin Berger
  • Ulf Hjelmar
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Nichlas Permin Berger

    Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d.

    26 71 23 82
    nibe@vive.dk

Dette bogkapitel belyser introduktionen af RNR-modellen (Risk-Need-Reponsivity) og LS/RNR-redskabet (Level of Service/Risk-Need-Responsivity) i de danske fængsler i 2015. Kapitlet beskriver også, hvordan fængslerne har implementeret nye modtagelsesprocedurer og -afdelinger og indført individuelle udredninger i de indsattes afsoningsplan – alt sammen det formål at skabe mere en systematisk og standardiseret modtagelse af nye indsatte. Endelig beskrives VIVEs igangværende evaluering af denne større organisatoriske forandring i de danske fængsler.

Problemstilling

På verdensplan er RNR-modellen den måske mest udbredte model til at vurdere og behandle kriminalitetsdømte. Det nyere redskab, LS/RNR, der bygger på RNR-modellen, bruges til at vurdere risici og behov blandt dømte. I 2015 indførte Kriminalforsorgen LS/RNR i de danske fængsler, samtidig med at man implementerede nye modtagelsesafdelinger og -procedurer, der skulle standardisere og strukturere modtagelsen af nye indsatte.

Det nye redskab og den nye modtagelse har medført nye måder at tilgå de indsatte og deres afsoningsforløb på. De kommende års erfaringer vil vise, om denne form for rehabiliterende tilgang bliver modtaget positivt i de danske fængsler, hvordan den bliver udmøntet, og om tilgangen som forventet bidrager til, at færre falder tilbage i kriminalitet. Evalueringen af implementeringen vil give et indgående indblik i de erfaringer, som ansatte og indsatte i Kriminalforsorgen gør sig. Evalueringen er et resultat af et forskningssamarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og VIVE. VIVE gennemfører evalueringen, som er finansieret af TrygFonden.

Bogkapitlet belyser og diskuterer introduktionen af RNR-modellen og LS/RNR redskabet i de danske fængsler. Der indledes med en redegørelse for den historiske baggrund for at introducere RNR i den danske kriminalforsorg, herunder risikotænkningen i kriminologien og de aktuelle krav om evidens. Hovedtrækkene i RNR-modellen og LS/RNR beskrives, ligesom aktuelle tiltag, indførelsen af risikoscreening med LS/RNR i fængsler, pilotprojektet MOVE og den aktuelle evaluering af de nye modtagelsesprocedurer i Danmark beskrives. Der afsluttes med en kritisk diskussion af implementeringen og praksis for brugen af LS/RNR.

Konklusioner

Det er på mange måder et spændende og nytænkende tiltag at indføre en screening i modtagelsen i de danske fængsler, der er baseret på en systematisk vurdering af den indsattes individuelle profil. Projektet er vidtrækkende og har allerede betydet forholdsvis store ændringer af praksis i en række af Kriminalforsorgens institutioner.

Mulige fordele og ulemper

En åbenbar og mulig fordel ved at benytte et standardiseret risikovurderingsredskab som LS/RNR er, at det giver et mere systematisk og mere veldokumenteret grundlag for at tilrettelægge et individuelt tilpasset afsoningsforløb for de indsatte. Der kan dog også være en risiko for, at man utilsigtet mindsker frontmedarbejdernes ansvar for deres arbejde med de indsatte og tilsidesætter frontmedarbejdernes faglige og selvstændige vurderinger. Det kan forringe kvaliteten og effektiviteten af indsatsen. Dermed kan der være en risiko for, at RNR-modellens standardiserede tilgang ikke på tilstrækkelig vis adresserer de dømtes individuelle behov, værdier og særlige problemstillinger.

RNR-modellen indebærer en ny måde at tackle og håndtere de indsattes afsoningsforløb på. De kommende års erfaringer vil vise, om denne form for rehabiliterende tilgang bliver taget positivt imod i de danske fængsler, og om tilgangen fører til den forventede nedgang i de dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Samtidig bliver det interessant at få indsigt i erfaringerne med RNR-redskabet, og hvordan det konkret bliver udmøntet – herunder hvordan datadrevne risikokalkuler kommer til at fungere sammen med de mere subjektive faglige vurderinger af de indsatte i udpegningen af de indsatser, der er relevante til de enkelte indsatte.

Første skridt i LS/RNR er at få identificeret den indsattes såkaldte ”kriminogene behov” (problemområder), hvilket kriminologisk forskning anser som væsentlig for en effektiv adfærdsændrende intervention. Næste afgørende skridt i denne model er at adressere de individuelle behov med en tilsvarende indsats. Det er derfor væsentligt at få indsigt i erfaringerne med at få adresseret disse behov i konkrete individuelle afsoningsplaner og med at iværksætte dem efterfølgende.

Relateret indhold

Videnskabelig artikel
14. OKT 2024

High- or low-risk prisoner, high- or low-risk ex-offender? Assessing the predictive validity of the level of service/risk-need-responsivity (LS/RNR) instrument among different subgroups of Danish prisoners

  • Socialområdet
  • Socialområdet
Videnskabelig artikel
AUG 2018

Måling af behandlingsudbyttet af fængselsindsatser

Rapport
28. APR 2017

MOVE - Evaluering af et motivationsprogram for indsatte i et fængsel

Rapport
5. OKT 2020

Ny model for modtagelse af indsatte i danske fængsler

  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie

Udgivelsens forfattere

  • Nichlas Permin BergerUlf Hjelmar

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    TrygFonden
  • Samarbejdspartnere

    Direktoratet for Kriminalforsorgen
  • Udgiver

    Forlag1.dk
  • Publiceret i

    Krim
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev