Nogle kommuner er mere lige end andre

De danske borgmestres økonomiske arbejdsvilkår er meget forskellige, og forskellene er vokset fra 1990 til 2005. Det gælder vel at mærke selv når der tages højde for de ordninger - statstilskud og udligning - der sikrer en vis udjævning af de økonomiske uligheder. Det viser en vores nye analyse.

Det er første gang, at kommunernes økonomiske grundvilkår opgøres systematisk over en længere årrække. Tallene for kommunernes økonomiske grundvilkår kan anvendes af til at sikre meningsfulde tværkommunale sammenligninger bagud i tid. I nøgletalssammenligninger kan man fx bruge tallene til at identificere kommuner med samme økonomiske grundvilkår, så man sammenligner pærer med pærer i stedet for med bananer. Man kan også anvende de beregnede tal som baggrundsvariabel i kvantitative analyser.

Vores datamateriale kan endvidere bruges til at opnå en bedre forståelse af udviklingen i den enkelte kommunes økonomi. Hvor stor en del af udviklingen kan tilskrives eksterne forhold, som kommunen har vanskeligt ved at påvirke, og hvor stor en del skyldes lokale prioriteringer? Og hvilke eksterne forhold har bevæget sig i en gunstig eller ugunstig retning?