Notat om arbejdsvilkår for offentlige topledere

Konklusion

Tidsforbrug:

• De offentlige topledere har en meget lang selvrapporteret arbejdsuge. Arbejdstiden blev angivet til at være over 50 timer om ugen for kommunale topledere og over 60 timer for departementschefer.
• Et flertal af departementscheferne vurderer, at arbejdstiden er uændret over tid, mens et mindretal mener, at den er steget. Hos de kommunale topledere vurderer omkring halvdelen, at der er sket en stigning, hvilket kan hænge sammen med større enheder i forlængelse af kommunalreformen.

Arbejdspres:

• De fleste topledere vurderer, at deres arbejdspres i nogen grad er højt eller meget højt, og der er særligt hos departementscheferne en stor andel, der angiver udfordringer i forholdet mellem arbejdsliv og privatliv.
• Udviklingen over tid angives til at være uændret til stigende, med en større tendens blandt de kommunale topledere til at vurdere, at den er stigende.

Eksponering:

• Generelt er det en lille andel af de kommunale topledere og departementschefer, der føler sig belastet af eksponering i offentligheden, og relativt få oplever chikane.
• Selvom man som offentlig topleder ikke generelt er eksponeret, så har de fleste offentlige topledere dog oplevet, at man kan ende i mediernes søgelys i forbindelse med kontroversielle sager.

Sammenligning med fuldtidspolitikere:

• På baggrund af undersøgelsen er det muligt med en vis forsigtighed at sammenligne svarene fra de offentlige topledere med fuldtidspolitikernes svar fra KORAs rapport ”Arbejdsvilkår for fuldtidspolitikere”.
• Både topledernes og toppolitikernes arbejdsvilkår er krævende, nok særligt fuldtidspolitikernes.
• Politikerne angav flere arbejdstimer end toplederne, og i de kvalitative interview blev der ligeledes givet udtryk for, at politikernes arbejdstid typisk var højere end de offentlige toplederes. Det skal påpeges, at der er en væsensforskel mellem det arbejde, toppolitikere og topledere udfører. For eksempel udfører toppolitikerne ofte også et stort organisationsarbejde i forhold til partiet og baglandet, hvilket kan være med til at drive arbejdstiden op.
• Begge grupper ligger meget højt på arbejdspres. Politikerne synes imidlertid at rapportere flere udfordringer, bl.a. hvad angår forholdet mellem arbejdsliv og privatliv.
• Politikerne er meget mere offentligt eksponeret end de offentlige topledere. Politikerne er langt overvejende dem, der står forrest og tager æren, når det går godt, og skylden, når det går dårligt.
• Adspurgt angiver både politikerne og topcheferne stigende pres fra nye medieformer, som angives at have ændret tempoet.

Anbefalinger

KORAs rapport indeholder ikke selvstændige anbefalinger, men indgår som baggrundsmateriale i Vederlagskommissionens arbejde. Notatet kan hensigtsmæssigt ses i sammenhæng med KORAs rapport om fuldtidspolitikeres arbejdsvilkår.

Baggrund

I forbindelse med Vederlagskommissionens arbejde vedrørende den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre har KORA gennemført en analyse af offentlige toplederes arbejdsvilkår. Notatet skal ses i sammenhæng med KORAs tilsvarende undersøgelse af fuldtidspolitikeres arbejdsvilkår.

Metode

Notatet baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 119 kommunale topledere og 20 departementschefer suppleret med kvalitative interviews. Da denne tillægsundersøgelse er lavet efter samme grundlæggende design som rapporten Arbejdsvilkår for fuldtidspolitikere, henvises der til denne for en diskussion af styrker og begrænsninger i designet, herunder særligt udfordringerne ved selvrapporterede svar om arbejdsforhold.