Nye plejefamilier

Flere børn og unge kommer i plejefamilie, når de bliver anbragt uden for hjemmet, og samtidig er plejeforældrenes gennemsnitsalder steget. I takt med, at de ældre plejeforældre når pensionsalderen, bliver det en stadig større udfordring at finde egnede plejefamilier, og en stadig mere presserende opgave at rekruttere tilstrækkeligt med nye plejefamilier.

Socialstyrelsen har bedt VIVE undersøge, hvad der karakteriserer de familier, som vælger at blive plejefamilier, og hvilke motiver familierne har for at blive plejefamilie. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til det fremtidige arbejde med at rekruttere plejefamilier.

At gøre en forskel motiverer nye plejefamilier

Undersøgelsen viser, at altruistiske motiver er en væsentlig baggrund for ønsket om at være plejefamilie. Familierne ønsker at gøre en forskel for et barn, der har det svært. Muligheden for at støtte et barn i at komme godt videre i livet er en stærk motivationsfaktor hos de familier, der for nylig er blevet godkendt af socialtilsynene som plejefamilier.

"Vi ønsker at gøre en forskel for et barn, som ikke har haft det godt. Give et barn nogle gode år og nogle spilleregler for, hvordan man fungerer socialt sammen med andre. (…) Min mand og jeg har altid haft et svagt hjerte for dem, der har det lidt hårdt, og jeg synes, det er vildt fedt det der med at kunne se, at man gør en forskel. At hvis man lige justerer på et og andet, hvad det gør i forhold til min relation til barnet. At jeg kan se den virkning, det har."

Sådan fortæller en plejeforælder, som VIVE har interviewet.

Familierne oplever, at de har trygge og stabile familierammer at byde på, og at de har overskud til at hjælpe et barn. Altruistiske motiver går desuden hånd i hånd med familiernes situation omkring både arbejdsliv og familieliv.

Faglig viden er vigtig for nye plejeforældre

De fleste nye plejefamilier, som har medvirket i denne undersøgelse, har en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse, ofte som lærer eller pædagog. De har ofte en del erfaring med at arbejde med børn og unge, og de lægger selv vægt på, at de har faglig viden om og erfaringer med at arbejde med børn og unge. De føler sig fagligt kvalificerede og har ”noget særligt at byde på” over for et barn.

Nogle plejeforældre længes efter et liv med ro og fleksibilitet og god tid til børn og familieliv. Derfor drømmer de om at kunne gå hjemme som plejeforældre. For andre nye plejeforældre i denne undersøgelse er det omvendt vigtigt fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet og have kollegaer og en beskæftigelse uden for hjemmet.

En plejeforælder, der har opsagt sit tidligere pædagogjob for i stedet at blive plejeforælder på fuld tid, fortæller:

"Bare det at sidde og være taknemmelig for at være og have ro i min hverdag. Nogle gange i en institution har jeg jo haft 25 børn, jeg skulle forholde mig til, hvor jeg ikke når ordentlig omkring. Denne her lille fyr, som bare har mig hele tiden, og jeg har bare ham. Hvor er det fantastisk at følge ham hele døgnet og påvirke udviklingen. Det er pædagogisk arbejde, der batter."

Foruden overvejelser omkring beskæftigelsessituation og den faglige viden, man som plejeforældre har at byde ind med, er det også en væsentlig overvejelse og motivation for nye plejeforældre, hvordan egne hjemmeboende børn forholder sig til at være plejefamilie.

Nye plejeforældre vægter et godt match

Det er afgørende for flere af familierne, at deres egne børn er modne nok til at rumme et plejebarn i familien. Samtidig er flere nye plejefamilier i denne undersøgelse bekymrede for, om der er et godt match mellem deres familie og det barn, de skal have i pleje.

Som ny plejefamilie kan det opleves som svært overhovedet at få et barn i pleje, netop fordi matchet mellem barn og familie skal være det rette. Nogle familier bliver overraskede over, hvor aktiv en indsats de skal lægge i at gøre sig synlige for kommunerne for at komme i betragtning til anbringelser. Nogle familier udtrykker bekymringer over deres rettigheder, når der skal tages beslutninger om plejebarnet. Enkelte fortæller, at økonomisk usikkerhed og manglende pensionsopsparing har bremset deres overvejelser om at blive plejefamilie.

Metode

I undersøgelsen er nye plejefamilier defineret som plejefamilier, der inden for det seneste år forud for undersøgelsen, er godkendt som plejefamilie gennem socialtilsynene. Undersøgelsesspørgsmålet er undersøgt via en kvalitativ interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. I den kvalitative interviewundersøgelse har 12 nye plejeforældre deltaget. Plejeforældrene blev rekrutteret til interviews dels gennem socialtilsynene, og dels gennem bl.a. Socialpædagogernes Landsforening og Plejefamiliernes Landsforening, som delte VIVEs informationsskrivelse om undersøgelsen på deres hjemmesider.

Ud af 270 plejefamilier, som blev inviteret, har 110 nye plejefamilier deltaget i spørgeskemaundersøgelsen (svarprocenten = 41 %). Plejefamilierne i spørgeskemaundersøgelsen blev inviteret via en enkelt e-mail gennem fire ud af fem socialtilsyn (Socialtilsyn Hovedstaden, Midt, Nord og Øst). Der var ikke mulighed for en opfølgende påmindelse om undersøgelsen. Et enkelt socialtilsyn havde ikke mulighed for at medvirke i undersøgelsen på undersøgelsestidspunktet.