Op og ned er lige langt

Undersøgelsen slår fast, at kommunerne skruer op og ned for udgiftshanerne til børn og ældre i takt med, at efterspørgslen går op eller ned: Kommer der flere børn i børnehaverne, bruger kommunerne flere penge på børnehaver og omvendt.

Kommunernes evner og vilje til at tilpasse udgifterne til ændret efterspørgsel har indtil nu ofte været diskuteret. En udbredt bekymring har været, at kommunerne nok skal sørge for at lade udgifterne stige, når efterspørgslen stiger, mens det kniber mere med at sikre, at udgifterne falder, når efterspørgslen falder: Når der kommer færre børn, er det for svært at skære ned.

Undersøgelsens resultater bygger på statistisk analyse af store datamængder for efterspørgselsændringer og udgiftsændringer i de danske kommuner.

Analysen viser, at der er store forskelle mellem de kommunale serviceområder, hvad angår tilpasning til efterspørgselsændringer. Mens der på børnepasnings- og ældreområdet som sagt er sammenhæng mellem udgifts- og efterspørgselsændringer, er der på folkeskoleområdet slet ikke nogen sammenhæng.

På ældreområdet kan et kig i krystalkuglen medføre bekymring. For måske er kommunerne her lidt for gode til at lade pengene følge efterspørgslen. Antallet af ældre over 75 år vil vokse med 50 % i løbet af de næste 15 år, og hvis udgifterne holder takten, vil de kommunale budgetter til den tid blive belastet med ekstra ca. 11,5 mia. kr. årligt.