Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
Rapport 12. NOV 2014

Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere

En evaluering af indsatsen i fire kommuner

Udgivelsens forfattere:

  • Ulf Hjelmar
  • Ane Reese Mikkelsen
  • Pia Vivian Pedersen
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Ulf Hjelmar

    Professor MSO, Ph.d.

    31 55 04 20
    ulhj@vive.dk

Sunde tænder og helbredsmæssige problemer står ikke øverst på listen over de ting, som socialt udsatte borgere får gjort noget ved. Resultatet er, at de har en meget dårlig sundhedstilstand. Men et nyt projekt viser, at det er muligt at løfte deres helbredstilstand ved en målrettet og opsøgende indsats i kommunerne.

Konklusion

I Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved Kommuner har sygeplejersker og socialarbejdere igennem de seneste fire år gennemført en særlig indsats for at forbedre sundheden for hjemløse, misbrugere og psykisk syge borgere. Og resultaterne er rigtig gode. De udsatte borgere er blevet sundere og har generelt fået det bedre.

Evalueringen viser, at de opsøgende sundhedsindsatser i de fire kommuner har formået at komme i kontakt med målgruppen, og at indsatserne har haft positive helbredsvirkninger for målgruppen af socialt udsatte borgere. Dette gælder både, når indsatsen er forankret i et sundhedscenter, og når indsatsen er forankret i tilknytning til øvrige socialfaglige indsatser for målgruppen.

Anbefalinger

Evalueringen viser, at der i de fire kommuner har været store, udækkede behov i indsatsen rettet mod socialt udsatte, og at projektaktiviteterne i vid udstrækning har bidraget til at afhjælpe disse behov. Det er især projekternes fleksible rammer, en høj grad af tilgængelighed samt den høje prioritering af relationsarbejdet og dét at yde generel omsorg og støtte til socialt udsatte, der fremhæves som fremmende faktorer for indsatsens implementering og positive virkning på borgernes helbred.

Af barrierer og oplevede udfordringer i indsatsen fremhæves i evalueringen især mange medarbejderudskiftninger; manglende ledelsesmæssig styring, opbakning og sparring; manglende tilknytning til et fagligt miljø samt udfordringer med at navigere i udsatteområdets tværfaglighed og med at få afgrænset sit fagområde.

Baggrund

KORA har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SIF), evalueret projektet om opsøgende sundhedsindsatser, som er gennemført i Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved Kommuner i august 2010-juni 2014.

Projektet udspringer af satspuljen 2009, hvor der blev afsat 20 mio. kr. til at iværksætte denne type indsats for socialt udsatte med komplekse problemstillinger som alkohol-, hash- og stofmisbrug, sindslidelse, hjemløshed m.m.

Evalueringen af projektet har overordnet til formål at opsamle erfaringerne fra projektet og pege på, hvilke modeller for organisering af den opsøgende sundhedsindsats der har haft de bedste virkninger i forhold til målgruppen. Forhåbentlig kan disse erfaringer være til inspiration for de kommuner, som påtænker at iværksætte eller omorganisere den sundhedsmæssige indsats over for socialt udsatte borgere.

Metode

Evalueringen er baseret på både kvalitativ og kvantitativ metode.

Den kvalitative del af evalueringen bygger på kvalitative interviews foretaget i hver af de fire projektkommuner i 2011 og 2014.

Den kvantitative del af evalueringen bygger på to typer af registreringsskemaer. Aktivitetsskemaer med oplysninger om de aktiviteter, der er iværksat for og sammen med borgeren, og grundskemaer med oplysninger om borgernes selvvurderede helbred.

De enkelte projektkommuner har løbende indsendt skemaerne til KORA fra projektstart i august 2010 til juni 2014. Der er modtaget i alt 2.570 gyldige registreringsskemaer, som dækker i alt 710 socialt udsatte borgere i de fire projektkommuner.

Udgivelsens forfattere

  • Ulf HjelmarAne Reese MikkelsenPia Vivian Pedersen

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Statens Institut for Folkesundhed
  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev