Organisering og produktivitet på det kommunale træningsområde

Antallet af borgere, der skal have kommunal genoptræning, når de bliver udskrevet fra sygehuset, er steget med 30 procent fra 2008 til 2011. KORA har kortlagt organiseringen og produktiviteten på det kommunale træningsområde i otte kommuner, og undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på at løse opgaven.

I de mindre produktive kommuner koster det i gennemsnit 9.000 kr. at få trænet en borger, og én terapeut træner i gennemsnit 65 borgere om året. I de mere produktive kommuner koster det gennemsnitligt 6.000 kr., og én terapeut træner i gennemsnit knap 100 borgere. 

Terapeuters faglighed i højsædet

Selve kvaliteten af kommunernes træningsindsats er ikke belyst i rapporten. Det er altså ikke blevet undersøgt, om borgere, der har modtaget den dyre træning, har fået en mere effektiv genoptræning end de borgere, der har modtaget den billige genoptræning.
 
I alle otte kommuner er træningsopgaven placeret i en træningsafdeling og leveres primært på kommunens træningscentre af fysio- eller ergoterapeuter. To kommuner benytter social- og sundhedsassistenter til lettere træningsopgaver. Alle kommunerne prioriterer holdtræning, når det er hensigtsmæssigt ud fra en faglig vurdering. 

Enkel organisering 

Analysen udpeger ikke enkeltstående dele af organisationen eller opgaveløsningen, som klart kan forklare forskellene i produktiviteten. Der udpeges dog et mønster, hvor enkel organisering ser ud til at fordre højere produktivitet.

FAKTA om undersøgelsen

Analysen er en kvalitativ kortlægning af otte kommuners organisering og tilrettelæggelse af det kommunale træningsområde samt en nøgletalsanalyse af dækningsgrader og produktivitet, herunder udgifter, personaleforbrug og aktivitet.

Analysen er foretaget i otte kommuner: Rebild, Struer, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Frederiksberg, Nyborg, Aabenraa og Greve.

Analysen er den første af tre analyser, som KORA foretager på området. De to øvrige analyser vil handle om:

1. De otte kommuners ressourceforbrug i ældreplejen. Bl.a. opgøres og analyseres den direkte borgertid, øvrig planlagt tid samt samlede tilgængelige personale ressourcer.
2. En kvantitativ sammenligning af forbruget af personlig pleje og praktisk hjælp hos tre grupper: Borgere, der har været indlagt på sygehus, borgere, der efterfølgende modtager genoptræning i kommunen samt kommunens øvrige ældre borgere.