Patientrettet forebyggelse

Konklusion

Seks sygehuse i Region Sjælland har i tre år haft fokus på at forebygge sygdomme og fremme patienters sundhed med fokus på KRAM-faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion.

KORAs evaluering af projektet beskriver seks forskellige måder at organisere sig inden for projektet ’Patientrettet forebyggelse på somatiske sygehuse – med fokus på KRAM-faktorernes betydning for helbredet’.

De seks sygehuses organisering og den sundhedskoordinator, hver enkelt sygehus har ansat, har haft stor indflydelse på det lokale resultat. Det er den enkelte persons kompetencer, personlighed og drivkraft i kombination med ledelsens strategi, der har tegnet projektet i højere grad end formelle projektbeskrivelser.

Evalueringen peger derfor på fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer i forhold til at forbedre overgange mellem sygehus og kommune for patienter, der anbefales forebyggelse inden for områderne Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Hver enkelt organiseringsmåde understøtter nemlig en proces fremfor en anden.

Eksempelvis er stillingen som sundhedskoordinator på ét sygehus fordelt på to basissygeplejersker, der organisatorisk er placeret i plejen. De varetager daglig sparring med kolleger og har fra dag 1 iværksat mange små aktiviteter.
Et andet sted er sundhedskoordinatoren ansat i et sekretariat langt fra klinikken. Hun har næsten ikke været ude blandt personalet med aktiviteter, men har arbejdet med afdelingslederne for strukturelt at styrke patientrettet forebyggelse.

De enkelte sygehuse har på den måde sat aktiviteter i gang på meget forskellige niveauer og i meget forskellige rammer.

Resultatet er, at et fælles mål om at booste patientrettet forebyggelse i Region Sjælland er blevet af meget forskellig karakter på de enkelte sygehuse.
Det er derfor vanskeligt at anbefale én praksis på området fremfor andre, og rapporten beskriver fire stereotype scenarier:

• Et decentralt kollega-til-kollega scenario, der adresserer frontpersonale og organisatorisk skaber forandring i den kliniske afdeling
• Et ledelsesrettet scenario, der arbejder i ledelseslinjen og integrerer indsatsen i tilstedeværende linjeledelse
• Et centraliseret scenario, der bygger på en central projektledelse
• Et opsøgende kombi-scenario, der både adresserer det strategiske niveau og løbende faciliterer læring i de kliniske afdelinger.

Forfatterne vover alligevel at anbefale ’Opsøgende kombi-scenario’, hvor der er ligeligt fokus på samarbejde med kommunerne, på strategisk organisatorisk arbejde og på aktiviteter i forhold til patienter i klinikkerne. Dette scenario formår at få skabt hurtige og synlige resultater i praksis. Og samtidig arbejder ledelsen for at sikre en bæredygtighed, der ikke er båret af enkeltpersoner.

Et væsentligt fælles resultat i projektet har været et flot forebyggelsesmateriale til brug i intervention og viderehenvisning af patienter til kommuner om forebyggelsestiltag. Dette materiale er i varierende grad blevet anvendt på sygehusene i projektperioden. Nogle anvender det ikke endnu. Andre har anvendt det fra begyndelsen.

Anbefalinger

På baggrund af en analyse af interview og dokumenter anbefaler evalueringen og studiet af projekt ’Patientrettet forebyggelse’, at den valgte organiseringsmodel skal understøtte sygehusenes og regionens fælles ønsker i lignende projekter.

En lokal projektleders eller sundhedskoordinators organisatoriske placering og kompetencer har stor indflydelse på forløbet af den enkelte indsats. Det bør den daglige ledelse tænke ind, når sundhedskoordinatoren skal rekrutteres.

Projektet her er i højere grad formet af sundhedskoordinatorens uformelle kompetencer som drivkraft, samarbejdsevne og eget netværk end af formel uddannelse og strategi.

Derfor er en fælles, veldefineret og tydeligt kommunikeret ambition væsentlig for at styre et projekt i den retning, der strategisk er besluttet.
En tydelig balance mellem et regionalt projekt og de lokale projekter er særligt nødvendig i et projekt som dette, der arbejder i tre offentlige felter: politisk regionsniveau, sygehusniveau og kommunalt niveau.

Endelig har samarbejdet med kommunerne lokalt ikke alle steder været organisatorisk understøttet i lokale styregrupper. Det anbefales, at integration og systematik i samarbejdet mellem aktørerne understøttes strukturelt og lokalt.

Baggrund

Region Sjælland har haft et politisk ønske om at styrke den patientrettede forebyggelse på regionens somatiske sygehuse. Det har ført til en omfattende indsats med stor berøringsflade til ledere og sundhedsfagligt personale på regionens sygehuse.

Projekt ’Patientrettet forebyggelse på somatiske sygehuse – med fokus på KRAM-faktorernes betydning for helbredet’ var et treårigt projekt på seks somatiske sygehuse i Region Sjælland. Projektet havde til hensigt

• at styrke og støtte sygehusenes patientrettede forebyggelse i forhold til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), så de lever op til Den Danske Kvalitetsmodel, og
• i samarbejde med kommuner og almen praksis at støtte patientens brug af kommunale forebyggelsestilbud, når han eller hun blev udskrevet fra sygehuset.

Der er i forbindelse med projektet ansat lokale sundhedskoordinatorer på hvert sygehus, udviklet lokale projektbeskrivelser og sat en række lokale aktiviteter i gang. Der er udviklet regionalt materiale til brug i de lokale projekter, foretaget en fælles opdatering af den regionale retningslinje for patientrettet forebyggelse, og faciliteret forebyggende indsatser for patienterne i overgangen fra sygehus til kommuner.

KORAs rolle har været at evaluere organiseringen – ikke evaluere effekter eller resultater.

Metode

Undersøgelsen er baseret på interview med sundhedskoordinatorer, ledere og medarbejdere på sygehusene i Holbæk, Roskilde, Køge, Slagelse, Næstved og Nykøbing Falster samt den regionale projektleder med henblik på at evaluere organiseringen af projektet. Derudover er der indsamlet og gennemgået skriftligt materiale fra projektets aktører og fra Region Sjællands intranet.