Perceived safety in socially vulnerable neighbourhoods

Baggrund

Danskernes oplevelse af utryghed er særlig høj i udsatte boligområder. Men der er ikke meget viden om, hvad der egentlig har betydning for utrygheden i disse områder. KORA har derfor undersøgt denne problemstilling for Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) og har sat fokus på sammenhænge mellem tryghed og individfaktorer, områdefaktorer, erfaringer med vold, hærværk og indbrud og negative oplevelser i lokalområdet.

Konklusion/resultater

Undersøgelsen peger på, at der er en lang række faktorer, der påvirker beboernes oplevelse af utryghed:

• Generelt er kvinder, yngre, ældre og personer med dansk eller vestlig baggrund mest utrygge
• Personer, der har været udsat for kriminalitet, er mere utrygge
• Personer, som har negative oplevelser i lokalområdet fx af grupper af unge, der hænger ud og har truende adfærd, er mere utrygge
• Der er mere utryghed i boligområder med mange 2. generationsindvandrere
• Øget menneskeligt overskud (human kapital) og fælles tillid øger trygheden.

Anbefalinger

Undersøgelsens resultater peger på, at trygheden i de udsatte områder kan øges ved at forebygge vold, hærværk, indbrud og tyveri. Derudover kan en mere blandet beboersammensætning øge trygheden. Endelig kan man øge trygheden ved at sætte ind over for grupper af unge, der skaber uro på gadeplan.

Metode

KORA har undersøgt tryghedsfølelsen blandt beboerne i 31 udsatte boligområder. Undersøgelsen tager udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 6.000 beboere i de udsatte boligområder. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af Rigspolitiet som en del af deres årlige tryghedsindeks.