Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 4. DEC 2007
  • Arbejdsmarked
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

PISA 2006

- Danske unge i en international sammenhæng

Udgivelsens forfattere:

  • Niels Egelund
  • Helene Sørensen
  • Annemarie Møller Andersen
  • Torben Pilegaard Jensen
  • Arbejdsmarked
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Danmark har forbedret sig markant i naturfag, og de danske elever placerer sig også en smule bedre i læsning og matematik. Danmark ligger dermed pænt over OECD-gennemsnittet i matematik, mens Danmark er på OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag. Det fremgår af den tredje PISA-undersøgelse. PISA 2006 har naturvidenskab som hovedtema.

57 lande, heraf samtlige 30 OECD-lande, har deltaget. Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i 2003.

Selvom Danmark samlet set ligger omkring OECD-gennemsnittet, har vi færre elever end OECD-gennemsnittet, som klarer sig i den bedste ende (niveau 5 og 6). 7 % af de danske elever ligger i den bedste ende mod 9 % i gennemsnit for OECD-landene. Også de andre nordiske lande (med undtagelse af Finland) har en forholdsvis lille andel meget dygtige elever.

Omkring halvdelen af de danske elever med indvandrerbaggrund har manglende naturfagskompetencer (niveau 1 eller derunder). Dette gælder 52 % af førstegenerations-indvandrere og 48 % af andengenerations-indvandrere. Blandt alle danske elever er andelen 18 %, og dermed ligger Danmark overordnet set tæt på OECD-gennemsnittet på 19 %.

I Danmark spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes faglige niveau i naturfag, og den store forskel mellem danskere og indvandrere er en medvirkende årsag til dette. Den sociale baggrund har også større betydning i Danmark end i de øvrige nordiske lande.

Men den sociale baggrunds betydning er blevet mindre i Danmark siden 2000, mens den er øget i Sverige, Finland og Island. Vi er dermed ved at nærme os de andre nordiske lande på dette punkt. De to stærkeste faktorer i elevernes hjemmebaggrund er elevens etniske baggrund, og om der tales dansk i hjemmet. Se pressemeddelelsen fra Undervisningsministeriet

Udgivelsens forfattere

  • Niels EgelundHelene SørensenAnnemarie Møller AndersenTorben Pilegaard Jensen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev