Plejeboligen til fremtidens ældre

Baggrund

Et netværk af kommuner i Region Sjælland ønskede inspiration omkring behovet for plejeboliger til fremtidens ældre med betydelig funktionsnedsættelse og om plejeboligernes udformning. Emner, som de ønskede belyst, var blandt andet:

• Udviklingen i ældrebefolkningen og beboere i plejeboliger
• Muligheder for at vælge mellem eget hjem og plejebolig
• Faktorer af betydning for trivsel i plejebolig 
• Organisering og finansiering af plejebolig 
• Samarbejde med frivillige 
• Krav til personalets kompetencer 
• Magtanvendelse.

Konklusioner

Ældre i Danmark er i de seneste 10-15 år blevet mere og mere velfungerende, og gennemsnitsalderen for, hvornår de får brug for hjælp og pleje, er steget. Forbedringer i befolkningens socioøkonomiske vilkår taler for, at tendenserne fortsætter. Det betyder imidlertid ikke, at der kan forventes et fald i det samlede behov for plejeboliger, da den kommende vækst i ældrebefolkningen er for stor. Men udfordringen for kommunerne kan blive mere overkommelig.

Plejeboligens udformning

Det er ikke muligt at udpege den entydigt ideelle plejebolig, da beboere i plejebolig er forskellige og trives med noget forskelligt. Ældre mennesker i dag og i fremtiden er kendetegnet ved stor diversitet, som giver sig udslag i en mangfoldighed af ønsker og præferencer samt forskellige behov for støtte i forbindelse med funktionstab.

Boliger, som er tilpasset de enkelte beboeres ønsker og behov, kan i princippet imødekommes ved at sikre et udbud af plejeboliger med forskellig indretning, størrelse mv., som nye beboere kan vælge imellem.

Behov og muligheder for fleksibilitet

Det vil imidlertid være en udfordring at fastlægge antallet af forskellige typer plejebolig, så de matcher efterspørgslen. Der vil være risiko for tomme boliger i nogle plejecentre og venteliste til andre. Et alternativ er at udvikle muligheder for, at plejeboligbeboere med fælles livsstil og interesser har mulighed for eller kan støttes til at finde sammen. Forskellige ønsker og behov i forhold til den enkelte bolig kan imødekommes ved fleksibel indretning, fx ved at skillevægge kan flyttes, og køkkenet kan indrettes fleksibelt.

Samarbejde med frivillige

Der er ingen regler for, hvilke opgaver frivillige kan udføre, og hvilke der er forbeholdt ansatte medarbejdere. Det synes imidlertid at være en udbredt holdning både blandt frivillige og ansatte, at visiterede ydelser skal udføres af ansatte. Arbejdsdeling mellem ansatte og frivillige er et spørgsmål om at aftale en opgavedeling i det enkelte center – med inddragelse af medarbejdere og frivillige. Endvidere må beboernes ønsker respekteres.

Krav til medarbejdernes kompetence

De fremtidige krav til personalets kompetencer vil i høj grad afspejle den fremtidige beboersammensætning i plejeboliger. Undersøgelser, der har afdækket krav til medarbejdernes kompetencer i plejeboliger, peger først og fremmest på faglige kompetencer til at forebygge, identificere og følge op på komplekse helbredstilstande hos beboerne, herunder demens.

Magtanvendelse i plejeboliger

Den gennemgåede litteratur peger på, at man gennem den bygningsmæssige indretning kan minimere risikoen for, at beboere med demens, som har svært ved at orientere sig udendørs, forlader deres bolig (plejecentret). Pædagogiske tiltag kan ligeledes medvirke til at minimere risikoen. Pejle- og alarmsystemer eller særlige låseanordninger skal først og fremmest ses som metoder til at fremme den enkeltes handlefrihed frem for at lægge begrænsninger på den.

Metode

Notatet bygger på en gennemgang af foreliggende dansk forskning og danske undersøgelser, der belyser de ovennævnte emner.