Post-traumatic Stress Disorder in School-age Children: A Nationwide Prospective Birth Cohort Study
Udgivelsens forfattere:
- Mogens Christoffersen
- Anne Amalie Elgaard Thorup
- Børn, unge og familie
- Socialområdet
- Sundhed Børn, unge og familie, Socialområdet, Sundhed
Forekomst af PTSD hos børn er blevet undersøgt ved at følge dem, fra de var syv til deres attende år. Undersøgelsens resultater, der er præsenteret i denne videnskabelige artikel, kan give indblik i, hvor mange børn der får en diagnose på en børne- og ungdomspsykiatrisk hospitalsafdeling. Formålet har også været at undersøge børnenes familiære situation og forhold i lokalsamfundet, indtil de første gang fik PTSD, og derved belyse nogle af årsagerne til udviklingen af PTSD – eller i hvert fald få nogle brugbare ideer til foranstaltninger, der kan mindske omfanget.
I undersøgelsen er over en halv million skolebørn blevet fulgt i en årrække for at undersøge omfang og årsager til PTSD.
I denne nye danske undersøgelse har 2,3 procent af en fødselsårgang fået en PTSD-diagnose. Barnets belastningsreaktion har været så tydelig, at barnet er blevet henvist til og udredt på en hospitalsafdeling.
Belastninger, der fører til PTSD, bliver ikke altid opdaget
Ikke alle børn med PTSD bliver opdaget, udredt og behandlet. Undersøgelsen viste, at det var usædvanligt sjældent, at børn i belastede boligområder, børn af indvandrere, børn af forældre med et alkoholmisbrug eller børn af længerevarende ledige blev udredt og fik en diagnose med PTSD.
Man kan frygte, at PTSD hos nogle grupper af børn kan blive overset og derfor ikke bliver behandlet. Dette er sandsynligt, da de begivenheder, som kan udløse PTSD, ofte ikke opdages og ikke bliver talt om (for eksempel seksuelle overgreb eller voldelige overfald).
Forhøjet risiko blandt sårbare børn
Undersøgelsen finder, at nogle børn har en stærkt forhøjet risiko for at få PTSD. Det er børn, der i forvejen er sårbare, som for eksempel børn, der i forvejen er diagnosticeret med ADHD eller autisme, eller børn, der er udviklingshæmmede. Disse børn har det oftere svære i sociale sammenhænge og kan derfor let blive misforstået eller komme i konflikter, hvilket øger risikoen for, at der opstår egentlige traumatiserende begivenheder (for eksempel voldsom mobning blandt jævnaldrende).
PTSD er hyppigere hos børn, der har været udsat for børnemishandling (for eksempel fysisk og psykisk vold), børn, har oplevet vold fra forældre, eller børn, der ifølge politiets voldsregister selv har været offer for seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet. Blandt børn, der selv har været anklaget for vold, fandt undersøgelsen også relativt flere tilfælde af PTSD.
Beskyttende forhold
Lidt overraskende finder undersøgelsen, at handicap hos børn nærmest virker som en beskyttelse imod PTSD. Isoleret set har børn, der stammer, eller børn, der er ordblinde, en markant mindre risiko for at få en PTSD-diagnose, når man tager hensyn til alle de andre kendte risikofaktorer i deres dagligdag. En mulig forklaring kan være, at netop disse to handicap hurtigt udløser en effektiv indsats med pædagogiske interventioner, som har en dokumenteret effekt.
Foranstaltninger og terapi
De nationale kliniske guidelines anbefaler, at man som første valg anvender traumeinformeret kognitiv adfærdsterapi (KAT) til børn med PTSD. Undersøgelsen kan ikke give svar på, hvor ofte det sker i praksis, fordi psykologisk terapibehandling i kommuner eller andre steder i primærsektoren ikke registreres, sådan som det sker ved medicinsk behandling. Behandlingen, Trauma-Fokuseret Kognitiv Terapi, kræver en særlig uddannelse.
Undersøgelsens resultater giver nogle brugbare ideer til foranstaltninger, der vil kunne mindske omfanget af PTSD hos børn. Et barn med medfødt neuroudviklingsforstyrrelse som ADHD eller autisme vil oftere mangle socialt støttende relationer med jævnaldrende. Danske undersøgelser har vist, at disse børn oftere end deres jævnaldrende har svært ved at blive forstået, de bliver oftere udsat for fjendtlighed og mobning – og de har sjældnere en god ven. Netop social støtte fra familie og venner nævnes i forskningslitteraturen som vigtige beskyttende faktorer, når et barn skal opbygge en modstandskraft til at klare alvorlige traumatiske begivenheder senere i livet.
Mere om undersøgelsen
Udgivelsens forfattere
- Mogens ChristoffersenAnne Amalie Elgaard Thorup
Om denne udgivelse
Publiceret i
Journal of Child & Adolescent Trauma