Potentialer i socialt arbejde : Boganmeldelse

Bogen »Potentialer i socialt arbejde« tager udgangspunkt i en række arbejdssituationer såsom socialarbejdernes samtaler med klienter og socialarbejdernes indbyrdes drøftelser om klienter. Med et ønske om at beskrive, hvad socialt arbejde går ud på, og hvordan professionelle, sammen med klienter, virkeliggør socialt arbejde i dagligdagens konkrete situationer, stiller forfatterne spørgsmål som: Hvordan bliver socialt arbejde til? Hvad gør en socialarbejder, når hun arbejder?

I bogen er seks aspekter af faglig praksis blevet udvalgt til nærmere analyse. De handler om, hvordan klienter fungerer som medskabere af praksis i socialt arbejde, hvordan socialarbejdere bruger kommunikative strategier i klientkontakten, hvordan socialarbejdere producerer viden gennem fælles drøftelser om klienter, og hvordan socialarbejderes måde at diskutere konkrete sager på i hverdagen (de såkaldte sagskonferencer) både kan indebære læring og kontrol.

Endvidere handler bogen om, hvordan beslutninger og handlinger er afhængige af de sammenhænge, de indgår i, og hvordan standardiserede metoderedskaber tilpasses konkrete situationer og personer.

Dermed forsøger bogen at synliggøre de processer, hvorigennem socialt arbejde får sin konkrete udformning og sit indhold i dagligdagen. Med udgangspunkt i denne »tilblivelsesproces« beskriver bogen faglig praksis på en måde, der giver en mere nuanceret indsigt i, hvad socialt arbejde går ud på.

Handlemuligheder og delt ekspertise

Bogen lægger op til, at socialt arbejde formes i konkrete situationer gennem forhandlinger på den ene side mellem socialarbejder og klient og på den anden side socialarbejdere indbyrdes. Klienternes situationer er ofte komplekse, og i mange tilfælde findes ikke enkle entydige løsninger eller parate svar. Deltagerne må sammen finde handlemulighederne og bruge dem bedst muligt.

Det, at socialt arbejde ses som forhandling, giver også nye muligheder for at betragte relationen mellem socialarbejder og klient og for at diskutere ekspertise i socialt arbejde. Socialt arbejde betragtes ikke i bogen som noget, at socialarbejderne »ejer« eller har eneret til. Ekspertisen ligger også hos klienten. Der kan således tales om delt ekspertise.

Forhandlingsperspektivet åbner altså for et dynamisk perspektiv på socialt arbejde. Det lægger vægt på, at udfaldet af socialt arbejde på afgørende måde er afhængig af feltets aktører.

Bogens analyser illustrerer, hvordan de professionelle, sammen med klienter og kolleger, indbyrdes udformer praksis. Helt konkret kan læseren relatere sin egen praksis til bogens eksempler og afprøve, om de anvendte begreber og fortolkninger giver mening. Det er forfatternes håb, at eksemplerne kan give input til at udvikle egen praksis. Og at de kan bidrage til ny erkendelse og forståelse af social-arbejdere og klienter også uden for praksisfeltet. Med bogen ønsker forfatterne endvidere at fremme en dialog mellem forskning, uddannelse og praksis.