Primary Health Care in the Nordic Countries

Danmark er i regi af Nordisk Ministerråd i efteråret 2020 vært for en konference om fremtidens primære sundhedsvæsen. Her sættes fokus på, hvordan den del af sundhedsvæsenet, som ligger uden for hospitalerne, kan bidrage til at løse de strukturelle udfordringer, som de nordiske lande står over for. Som afsæt for konferencen har Sundhedsstyrelsen har bedt VIVE udarbejde denne rapport, som skal kortlægge organiseringen af det nære sundhedsvæsen i de nordiske lande og identificere udfordringer/udviklingstendenser på tværs.

Rapporten beskriver de faktorer, der udfordrer de primære sundhedssystemer i Norden med hensyn til demografi, nye behandlingsmuligheder og et ændret sygdomsmønster. Rapporten rummer også en komparativ analyse af de primære sundhedssystemer i de nordiske lande og de selvstyrende områder, som omfatter Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Ålandsøerne.

Betingelserne for at levere primære sundhedsydelser varierer både mellem og inden for de enkelte lande

Betingelserne for at levere primære sundhedsydelser til befolkningen er delvist påvirket af geografiske og demografiske forhold, herunder befolkningsstørrelse og -tæthed, aldersstrukturen, andelen af befolkningen, som bor i byer versus landdistrikter, samt de geografiske omgivelser. Særligt Grønland har en udfordrende geografi, men mange af de andre nordiske lande har det også i varierende grad.

Der er samtidig en tendens til, at befolkningen flytter fra land mod by. Kombinationen af affolkning i landdistrikter og en større andel ældre i landdistrikterne udgør en trussel mod at sikre let og lige adgang til primære sundhedsydelser til alle borgere. Dette forværres yderligere af, at det især er vanskeligt at rekruttere sundhedspersonale til primærsektoren i landområder.

Forskellig forankring af ansvaret for primærsektoren

Sundhedsvæsenet i alle nordiske lande er rodfæstet i en Beveridge-model. Modellen indebærer, at sundhedsvæsenet er offentligt skattefinansieret, og at der er fokus på lige og let adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet til alle borgere.

Analysen viser imidlertid, at der er forskel i den overordnede organisering og styring af primærsektoren. For det første varierer det, om ansvaret for det primære sundhedsvæsen er placeret på et eller flere politiske og administrative niveauer. For eksempel har regionerne og kommunerne delt ansvar for primærsektoren i Danmark, mens kommunerne har det fulde ansvar for primærsektoren i Finland. For det andet varierer det, om ydelserne i primærsektoren primært leveres via ét multifagligt sundhedscenter eller af flere selvstændige aktører/enheder (fx almen praksis, praktiserende fysioterapeuter, praktiserende psykologer, hjemmesygeplejen og sundhedsplejen).

Fire tendenser i de nordiske landes primærsektorer

Rapporten identificerer fælles og landespecifikke tendenser for primærsektoren i de nordiske lande. Blandt de fælles tendenser er:

• Styrkelse af sygeplejerskernes rolle i almen praksis – særligt i håndteringen af kronikere
• Øget fokus på at kunne tilbyde psykologisk behandlingstilbud i primærsektoren til patienter med milde og moderate psykologiske problemer
• Fokus på datadeling mellem aktører i primærsektoren samt mellem primærsektoren og sekundærsektoren
• Manglende måling og monitorering af kvalitet af behandlingen i primærsektoren.

Metode

Analysen er baseret på desk research (akademisk litteratur, officielle rapporter og dokumenter), gennemgang af beskrivende statistiske data og interview med nøglepersoner, der repræsenterer hvert af de otte nordiske lande (i alt gennemført 13 interview).

I beskrivelsen af primærsektoren i de nordiske lande fokuserer rapporten på følgende områder:

• Den overordnede organisering af sundhedsvæsenet
• Den praktiserende læge og organiseringen af almen praksis
• Hjemmesygeplejeydelser og pleje af mennesker med kroniske sygdomme
• Lægedækningen i primærsektoren uden for dagtid, E-sundhed og kvalitetsmonitorering.