Psykisk sygdom i medierne

Konklusion

Undersøgelsens ene del består af en optælling af samtlige medieomtaler af psykisk sygdom i årene 2011-2015 samt en karakteristik af omtalerne i henholdsvis 2011 og 2015. Endvidere består den af en analyse af, hvordan mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende oplever mediedækningen af psykisk sygdom i Danmark.

’Omtaler’ af psykisk sygdom defineres i undersøgelsen som det samlede antal historier i danske medier og tæller også den samme artikel bragt i flere medier.
Optællingen af omtaler dokumenterer, at det samlede antal steg markant fra 2011 til 2014. I 2015 faldt antallet igen til omtrent samme niveau som i 2011.

Temaerne kriminalitet og psykiatri udgør en næsten lige stor andel af de samlede omtaler af psykisk sygdom i de to undersøgte år – nemlig 65 procent i 2011 og 70 procent i 2015.

Ser man alene på unikke historier, var psykiatrien både i 2011 og 2015 temaet for den største andel af omtalerne. Unikke historier defineres i undersøgelsen som den oprindelige nyhedshistorie og tælles kun med én gang, uanset hvor mange medier den bringes i.

En analyse af medieomtaler i 2011 og 2015 viser, at negative omtaler af psykisk sygdom udgør en relativt stor andel af omtalerne. Hvor andelen af negative omtaler i danske medier samlet set er mindre i 2015, end den var i 2011, er andelen af neutrale omtaler større i 2015 end i 2011. Det er dog usikkert, hvad udviklingen er et udtryk for, og om den indikerer en generel tendens eller skyldes særlige begivenheder i de to undersøgte år.

De negative omtaler handler i vidt omfang om kriminalitet og psykiatri, som udgør to af i alt fire overordnede temaer i mediernes historier om psykisk sygdom. De to øvrige temaer er politik og psykiske sygdomme.

Andelen af unikke historier om kriminalitet steg fra 2011 til 2015, og disse havde stort set alle en negativ vinkel. Unikke historier om kriminalitet har endvidere flere omtaler end unikke historier inden for de tre øvrige temaer. Den samme historie optræder altså i flere skrevne medier, og derved har de enkelte historier om kriminalitet større udbredelse end historier inden for andre temaer.

Undersøgelsen viser også, at det overvejende negative billede af den generelle mediedækning tilsvarende er en udbredt oplevelse blandt mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. De beretter i fokusgruppeinterview om, at medierne generelt benytter et ofte unødigt dramatiserende sprog kombineret med mange generaliseringer om psykisk sygdom. Pointen er, at medierne herved bidrager til at fremmedgøre og stigmatisere mennesker med psykisk sygdom.

Det er en gennemgående oplevelse blandt de interviewede, at særligt diagnosen ’skizofreni’ fremstilles negativt og stigmatiserende, og ofte forbindes med vold og kriminalitet. De interviewede efterlyste generelt mere positive og mere nuancerede fremstillinger af psykisk sygdom. Det kan for eksempel være historier fortalt af mennesker, som kender til området – herunder mennesker med psykisk sygdom, pårørende og fagpersoner.

Undersøgelsen konkluderer altså, at mediedækningen af psykisk sygdom fortsat er præget af negative fremstillinger, og at mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende deler dette billede af mediedækningen.

Anbefalinger

Undersøgelsens resultater peger i retning af, at der stadig er et stykke arbejde forude, hvis omfanget af den negative stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom, som udspringer af medierne, skal nedbringes i væsentlig grad.

Der er muligvis behov for yderligere forskning og viden om, hvordan omfanget af stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom i samfundet generelt kan mindskes, herunder hvordan medier via specifikke indsatser kan bidrage konstruktiv hertil.

Baggrund

Tidligere undersøgelser har peget på, at psykisk sygdom ofte fremstilles negativt i medierne, og at den negative omtale kan have en stigmatiserende virkning på mennesker med psykisk sygdom. Samtidig er der meget få studier, der som nærværende studie belyser medieudviklingen over tid i kombination med oplevelsen af mediebilledet hos mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

Formålet med KORAs undersøgelse har været at svare på følgende spørgsmål:

• Hvordan fremstiller medierne psykisk sygdom og i hvilket omfang?
• Hvordan oplever mennesker med psykisk sygdom og pårørende mediernes fremstilling af psykisk sygdom?

Undersøgelsen er gennemført for den landsdækkende kampagne EN AF OS, der siden 2011 har arbejdet for at afstigmatisere psykisk sygdom, bekæmpe diskrimination og fremme inklusion af mennesker med psykisk sygdom i samfundet.

Metode

Undersøgelsen har et todelt design. Den første del er en faktuel analyse af antallet af medieomtaler og en karakteristik af disse. Konklusionerne er draget på baggrund af et udtræk af alle artikler om psykisk sygdom fra aviser, webkilder, fagblade og magasiner samt tv- og radioindslag på forskudte dage i de første 26 uger i 2011 og 2015. Materialet omfatter 156 unikke historier og 211 medieomtaler fra 2011 samt 135 unikke historier og 211 omtaler fra 2015.

Den anden del er en analyse af oplevelser og vurderinger af mediernes fremstillinger blandt personer med psykisk sygdom og pårørende til denne gruppe. De gennemgående tematikker samt et udvalg af de mest typiske medieomtaler har udgjort afsættet for de gennemførte fokusgruppeinterview.

Derved giver undersøgelsen både et overordnet billede af mediefremstillingen i Danmark og viden om, hvordan fremstillingen opleves af mennesker med psykisk sygdom og pårørende.

Læs også notatet 'Mediernes fremstilling af psykisk sygdom'