Public-Private Partnerships: Policy and Regulation

Udgangspunktet og motivationen for undersøgelsen er den observation, at mens OPP'er ofte er afbildet i den akademiske litteratur og i politisk praksis som et globalt udbredt fænomen, så viser en nærmere gennemgang store forskelle i de nationale regeringers OPP politik og regulering og i antallet af faktisk gennemførte OPP-projekter. Ved at sammenligne Irland, som har en ambitiøs politik og reguleringsramme og mange gennemførte projekter, og Danmark som har været en OPP-skeptiker, stiller denne afhandling de grundlæggende spørgsmål hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser nogle regeringer har udviklet omfattende politik og regulering til at støtte gennemførelsen af OPP'er, mens andre regeringer har været langt mere tilbageholdende.

Afhandlingen behandler fire forskningsspørgsmål:

1. hvilke centrale aktører, strategier og institutioner er involveret i dannelsen af politik og regulering for OPP?
2. hvordan udvikledes OPP politik og regulering over tid, og hvordan kan nationale ligheder og forskelle forklares?
3. i hvilket omfang understøtter eller hindrer disse politik- og reguleringsrammer gennemførslen af OPP-projekter, eksemplificeret ved fire case-studier fra skolesektoren?
4. hvilke rammebetingelser og regulering har EU sat for OPP initiativer på nationalt og lokalt niveau?

Hovedformålet med afhandlingen er at undersøge hvordan og hvorfor nationale regeringers OPPpolitik og regulering blev udviklet over tid. På nationalt niveau indeholder afhandlingen derfor både diakron og synkron analyse. I tillæg til det nationale fokus ser afhandlingen i overensstemmelse med tidligere forskning også politik og regulering som konstituerende elementer, der sætter generelle rammebetingelser og institutionelle ’spilleregler’ for gennemførelsen af konkrete OPPprojekter.

Den sammenlignende interesse på nationalt niveau suppleres således af en analyse (a) af
samspillet mellem beslutninger om politik og regulering på nationalt plan og udformningen af
konkrete OPP-projekter, og (b) af EU's rolle i reguleringen af OPP'er på nationalt plan og i relation til gennemførelsen af konkrete OPP-projekter.

En hovedkonklusion på undersøgelsen er, at mens akademisk OPP litteratur ofte skildrer regeringers rationaler for at anvende OPP i form af at opnå innovation, gensidige samarbejdsfordele, ’value for money’, nye markedsandele for de private virksomheder, bedre risikodeling, mv., så viser resultaterne i denne afhandling, at en primær målsætning med at anvende OPP er at fjerne store bygge- og infrastrukturinvesteringer fra de offentlige budgetter og regnskaber og dermed mindske presset på de offentlige budgetter og levere mere infrastruktur, end det ellers ville være muligt. Men nylig forskning har vist, at dette rationale
langt hen af vejen er misforstået, fordi der altid er en regning at betale for de offentlige myndigheder og skatteborgerne på langt sigt. Anvendelsen af OPP med det formål at muliggøre investeringer, som ellers ikke ville være mulige, accentuerer derfor en række bredere legitimitets- og ansvarlighedsspørgsmål når offentlige myndigheder indgår langvarige OPP-aftaler med privat finansiering.