Reablement

Problemstilling

Rehabilitering er en tidsafgrænset, intensiv og målorienteret indsats til ældre i eget hjem, hvor forskellige faggrupper arbejder sammen for at udvikle den ældres funktionsevne. Målet er, at den ældre skal blive mere selvhjulpen og uafhængig af hjælp efterfølgende. Det er en innovativ tilgang, der kan være med til at knække koden: Hvordan leverer vi omkostningseffektiv og dermed bæredygtig ældrepleje, der dels tager højde for borgerens ønsker og livsmål, dels anvender viden fra forskellige faggrupper?

Internationalt er der kommet fokus på de potentialer, rehabilitering har. En del lande som Australien, England, Holland, Norge og ikke mindst Danmark har i mere eller mindre omfang implementeret rehabilitering i ældreplejen. Rehabilitering synes dermed at være ’the right thing to do’. Men ved vi nok om virkning og effekter?

Artiklen præsenterer baggrunden for, at forskellige lande har indført rehabilitering og de typiske modelelementer i rehabiliteringsforløbet, inden vi ser nærmere på viden om virkning og effekt.

Konklusion

Tidsafgrænsede og intensive rehabiliteringsforløb anvendes i stigende grad som en erstatning for langvarige eller permanente hjemmehjælpsforløb. Rehabilitering kan potentielt sikre en individualiseret tilgang til pleje og omsorg, som har fokus på at (gen-)erhverve psykisk og fysisk funktionsevne. Der er dog kun få studier, der ser på virkning og effekt.

Et enkelt studie viser, at borgeren får større glæde ved at udføre dagligdags aktiviteter, og et andet studie viser egentlig og positiv udvikling i fysisk funktionsevne. Nogle studier indikerer, at medarbejderne finder rehabiliteringsarbejdet mere meningsfuldt end at arbejde med almindelig hjemmehjælp. Og andre, men få, studier viser, at borgeren efter endt rehabiliteringsforløb reducerer behovet for hjælp. Der er foreløbig ingen klar evidens for, at rehabilitering er mere omkostningseffektiv end almindelig hjemmehjælp.

Anbefalinger

Der er stadig behov for at undersøge såvel kort- som langtidsvirkning og effekt af rehabilitering og ikke mindst at forstå, hvordan de enkelte modelelementer bidrager til det bedste udbytte.

Er det for eksempel bedre at give meget korte eller lidt længere forløb? Hvilke faggrupper bør involveres? Hvordan motiverer man bedst muligt borgeren – og medarbejderen – til at deltage? Desuden er det vigtigt at få belyst, hvordan vi sikrer, at borgere, der ikke har mulighed eller lyst til at deltage i rehabilitering, bliver respekteret og får en tilstrækkelig god indsats.

Det er desuden væsentligt at holde sig for øje, at vi på det nuværende vidensgrundlag ikke kan konstatere, at rehabilitering er mere omkostningseffektiv, eller om vi opnår den forventede effekt i borgerens livskvalitet.