Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport NOV 2018
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet

Fordeling af midler til folkeskoler i Roskilde efter elevernes forventede undervisningsbytte

Udgivelsens forfattere:

  • Jacob Seier Petersen
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Der er stor forskel på elevernes baggrundskarakteristika fra skole til skole, og at man derfor må forvente store forskelle i, hvilket fagligt udbytte eleverne får af en gennemsnitlig undervisning. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Download udgivelsen Hent rapporten Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet
Download udgivelsen Hent rapporten Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet

VIVE har udviklet en model, som Roskilde Kommune kan bruge til at fordele midler til elever, som forventes at få et lavt fagligt udbytte af grundskolen. VIVEs beregninger viser stor forskel på elevernes forventede udbytte på tværs af skolerne i Roskilde. En af skolerne har således over fem gange så stor en andel elever med et lavt forventet udbytte end den skole, hvor elevernes forventede udbytte er størst.

Baggrund

Roskilde Kommune har bedt VIVE om at udarbejde en række modeller for, hvordan man kan fordele midler til de elever, som forventes at få et lavt fagligt udbytte af grundskolen.

Modellerne tager højde for forskelle i elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Modellerne skal bruges til at give folkeskoler med mange fagligt svage elever et bedre udgangspunkt for at hæve elevernes faglige niveau.

Konklusion

Analyserne viser, at der er stor forskel på elevernes baggrundskarakteristika fra skole til skole, og at man derfor må forvente store forskelle i, hvilket fagligt udbytte eleverne får af en gennemsnitlig undervisning.

Forskellene i forventet fagligt udbytte kan opgøres på flere forskellige måder. Afhængigt af metode viser analysen, at nogle skoler i Roskilde har mellem 2,5 og 5,3 gange så stor en andel elever med et lavt forventet udbytte, når man sammenligner med de skoler, der har færrest elever med et lavt forventet udbytte.

På baggrund af hver skoles andel af denne elevgruppe kan man udarbejde en socioøkonomisk fordelingsmodel, som kan anvendes til fordeling af et behovsafhængigt budget mellem skolerne. Skoler, som har en stor andel af elever med et lavt forventet udbytte af grundskolen, vil således få et højere beløb pr. elev end skoler med en lille andel.

Metode

Det forventede udbytte af undervisningen på folkeskolerne i Roskilde Kommune vurderes ud fra en række statistiske modeller. Modellerne anvender oplysninger om socioøkonomiske karakteristika hos eleverne og deres forældre til at estimere elevernes forventede faglige udbytte af grundskolen. Elevernes faglige udbytte er opgjort ved hjælp af elevernes afgangskarakterer i 9. klasse og andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

De statistiske modeller anvendes til at beregne, hvor stor en andel af eleverne på hver folkeskole i Roskilde Kommune der ikke forventes at gennemføre grundskolen med et tilfredsstillende fagligt udbytte. Det gøres ved at se på hver enkelt elevs socioøkonomiske karakteristika og herudfra beregne den enkelte elevs sandsynlighed for at opnå et lavt udbytte af folkeskolen. Disse tal sammenfattes til et gennemsnit for hver skole.

Udgivelsens forfattere

  • Jacob Seier Petersen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Roskilde Kommune
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev