Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 9. DEC 2015

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune

Udgivelsens forfattere:

  • Jacob Seier Petersen
  • Anne Line Tenney Jordan
Download udgivelsen
Download udgivelsen

KORA har udarbejdet en model, som Københavns Kommune kan anvende i forbindelse med fordeling af midler til området for udsatte børn og unge imellem byens distrikter. Modellen tager højde for, at de enkelte distrikters samlede ressourcebehov afhænger af børnenes socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika og ikke alene af børnetallet i hvert distrikt.

Konklusion:

KORA har udviklet en statistisk model, der kan hjælpe Københavns Kommune med at fordele midler til sociale foranstaltninger for udsatte børn blandt byens distrikter.

Modellen anvendes til at beregne hvert enkelt barns forventede sandsynlighed for at modtage en social foranstaltning. Det gør den på baggrund af børnenes sociale og sundhedsmæssige karakteristika. Dernæst har KORA beregnet en indeksværdi for hvert administrative distrikt i Københavns Kommune. Indeksværdien udtrykker, i hvilket omfang den sociale profil for børnene i de enkelte distrikter afviger fra gennemsnittet for kommunens børn.

Indeksværdien udtrykker med andre ord det forventede gennemsnitlige udgiftsbehov pr. barn i hvert enkelt distrikt. For eksempel udtrykker en indeksværdi på 110, at gennemsnitsbarnet i det pågældende distrikt har en beregnet sandsynlighed for at modtage en social foranstaltning, som ligger 10 % over den gennemsnitlige sandsynlighed for alle børn i kommunen. Det må derfor forventes, at distriktet har et relativt højt udgiftsbehov på området sammenlignet med andre distrikter.

Den forventede gennemsnitlige sandsynlighed for, at et barn modtager en social foranstaltning, er 2,3 pct. i Københavns Kommune. Det tal dækker imidlertid over forskelle mellem byens distrikter. I den ene ende ligger Bispebjerg, hvor man vil forvente, at 3,2 % af alle børn modtager en social foranstaltning. I den anden ende ligger City og Østerbro, hvor man forventer, at 1,5 % af alle børn modtager en social foranstaltning.

Baggrund:

Københavns Kommune har bedt KORA om at udarbejde et forslag til en ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge. Modellen skal tage hensyn til de forventede behov for sociale foranstaltninger i kommunens distrikter som følge af de socioøkonomiske og sundhedsmæssige forskelle mellem distrikternes børn. Dermed skal modellen sikre, at budgettet fordeles til de distrikter, som forventes at have det største behov for sociale foranstaltninger blandt de bosiddende børn.

Fremgangsmåde og alternative beregninger

Den statistiske model er beregnet på baggrund af alle 0-17-årige børn og unge i Danmark. Dermed er børnenes forventede sandsynligheder for at modetage en social foranstaltning beregnet med udgangspunkt i en tænkt situation, hvor visitationspraksis i hvert distrikt svarer til den gennemsnitlige visitationspraksis på landsplan. Fremgangsmåden resulterer i en fordelingsnøgle, der er uafhængig af såvel distrikternes som Københavns Kommunes visitationspraksis. Der er med andre ord tale om en objektiv fordelingsnøgle, som hverken belønner eller straffer distrikter med afvigende visitationspraksis.

KORAs fordelingsnøgle bygger på de 0-17-åriges beregnede sandsynlighed for at modtage en forebyggende social foranstaltning eller en egentlig anbringelse. I tillæg til denne hovedmodel har KORA beregnet to alternative fordelingsnøgler. Den ene fokuserer alene på de 0-17-åriges sandsynlighed for at blive anbragt, mens den anden fokuserer på de forventede udgifter til sociale foranstaltninger over for samme målgruppe. De to alternative modeller tegner det samme overordnede billede af fordelingen af udsathed på tværs af bydele i København. De både understøtter og nuancerer fundene i hovedmodellen. Modellerne giver samlet et solidt, nuanceret og strategisk anvendeligt billede af udsatheden i Københavns Kommune.

Udgivelsens forfattere

  • Jacob Seier PetersenAnne Line Tenney Jordan

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev