Risikofaktorer ved langvarig offentlige forsørgelse

Baggrund

En stor andel af voksne i Danmark er på langvarig forsørgelse. De mest udsatte voksne er ikke ligeligt fordelt i landet, og derfor udgør de en større økonomisk udfordring i nogle dele af landet end i andre. Denne undersøgelse belyser, hvilke individuelle og lokale risikofaktorer der har særlig betydning for, om personer modtager langvarig offentlig forsørgelse, og om de tilkendes førtidspension.

Resultater

Følgende faktorer har stor betydning for den kommunale og regionale variation i andelen af offentligt forsørgede og andelen på langvarig offentlig forsørgelse:

• Socioøkonomiske forhold har en meget stor betydning for den regionale variation i andelen af langvarigt forsørgede, og betydningen er robust. De væsentligste socioøkonomiske forhold er angivet ved personer uden uddannelse, personer, der er enlige, samt personer med en høj tidligere ledighedsgrad.
• Indlæggelse: Andelen af personer med sygehusindlæggelser har samlet set en relativt stor betydning. VIVE har undersøgt, om der er indlæggelser på specifikt diagnoseniveau, der skiller sig ud, men det har ikke kunnet konstateres.
• Lokale forhold som branchefordeling af beskæftigede blandt kommunens borgere har en meget stor betydning. Dette forekommer primært, fordi den kommunale og regionale fordeling på brancher varierer meget. De lokale forhold kan dog være vanskelige at tolke på.

Følgende forhold har mindre betydning for variationerne kommuner og regioner imellem:

• Ikke-vestlig oprindelse: Selvom de fleste grupper af ikke-vestlige indvandrere har langt større risiko for langvarig forsørgelse, har den samlede andel af ikke-vestlige indvandrere i en kommune kun mindre betydning, når der er taget højde for andre forhold, herunder socioøkonomiske forhold og brug af sundhedsydelser.
• Indikatorer for helbredsforhold: Brugen af specifikke offentligt finansierede sundhedsydelser som for eksempel speciallæge har overordnet set ikke stor betydning. En undtagelse er mange kontakter til praktiserende læge, som har stor sammenhæng med risikoen for offentlig forsørgelse.
• Medicin: Selvom brugen af udvalgte typer af receptpligtig medicin – især antidepressiva – har stor betydning for den enkelte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, har den lille betydning for de kommunale og regionale variationer.

Metode

Resultaterne beror på registerdata fra bl.a. Danmarks Statistik, som er analyseret med kvantitative metoder.