Roller og forståelser af deltagelse

Denne artikelbaserede afhandling undersøger beboeres deltagelse på botilbud for mennesker med mild til moderat grad af udviklingshæmning. Afhandlingens tre artikler belyser, hvordan beboeres muligheder for deltagelse (hvilket er et fokuspunkt i dansk handicappolitik og i FN’s Handicapkonvention) udspiller sig i interaktion med pædagogisk personale på botilbud. Teoretisk er afhandlingen informeret af et interaktionistisk perspektiv, der primært tager afsæt i Erving Goffmans og Randall Collins’ betragtninger på den sociale situation som værende formende for menneskelig handling. Endvidere består den teoretiske ramme af en relationel forståelse af handicap, der forstår handicap som værende genereret i mødet mellem personen med funktionsnedsættelse og de sociale omgivelser. Afhandlingen tilgår deltagelse som en objektiv dimension, dvs. handlinger, som personer udfører i samspil med de umiddelbare sociale omgivelser, og som en subjektiv dimension, dvs. personers oplevelser af samhørighed og opfattelser af involvering i eget liv. Metodisk er undersøgelsen baseret på deltagerobservationer og interviews med beboere samt interviews og fokusgrupper med personale på to botilbud. Afhandlingen bidrager primært med empirisk viden om, hvordan interaktioner, i samspil med funktionsnedsættelser, skaber deltagelse. Særligt med et fokus på, hvordan både beboere og personale interaktivt er aktive medskabere af muligheder for deltagelse. Med afsæt i et mikrosociologisk perspektiv er det afhandlingens sigte at illustrere dilemmaer i den moderne velfærdsstats arbejde med at udvikle udsatte borgere til at være aktive deltagere i eget liv fremfor passive modtagere af støtte.

Artikel ét belyser deltagelse som beboere og personalets forhandlinger af rollen som beslutningstager på beboermøder. Informeret af Goffmans teoretiske betragtning om, at institutionelle roller influerer på personers handlingsrum, illustrerer artiklen, hvordan sådanne rolleforhandlinger udspiller sig mellem institutionelle forventninger til beboer- og personaleroller om henholdsvis deltagelse og støtte til deltagelse samt i relation til begge parters handlingsrum. Dette handlingsrum involverer brud med deres forventede roller. Institutionelle forventninger om beboeres aktive deltagelse ved at træffe beslutninger på møder kunne være en ressource for dem til at tage rollen som beslutningstager. Disse forventninger kunne også komplicere beboerperformances, der var i modstrid med deres forventede rolle. Artikel to undersøger deltagelse som fælles emotionelt begejstrende oplevelser mellem beboere og personale. Med udgangspunkt i Collins’ teoretiske perspektiv på interaktionsritualer som værende formende for emotionel begejstring viser analysen, hvordan sådanne oplevelser genereres i et samspil mellem interaktionelle dynamikker, herunder synkronisering af verbale og nonverbale interaktionsmønstre, og mødet mellem beboeres funktionsnedsættelser og personalets støtte til deltagelse. Artikel tre belyser deltagelse i form af beboeres og personalets præsentationer af klientskab. Fokusset er særligt på, hvordan de præsenterer den opfattelse af beboere som værende ressourcefulde, der er beskrevet i botilbuddenes værdigrundlag. Analysen tager udgangspunkt i en relationel forståelse af handicap og i Goffmans interaktionistiske perspektiv på selvpræsentationer og ’lines’ samt i hans forståelse af situationel håndtering af stigma. Artiklen 181 illustrerer, hvordan begge parters præsentationer af klientskab indrammes af den institutionelle opfattelse af beboere som værende ressourcefulde og afhængige af omsorg. Sidstnævnte opfattelse legitimerer begge parter situationelt ved at trække på handicap som et forhold, der nødvendiggør personalets involvering i beboernes hverdagsliv. Analysen peger på, at fordi institutionelle opfattelser af beboere som værende ressourcefulde øger begge parters fokus på beboerens kompetencer i hverdagen, udfordrer den også deres forståelse af omsorgens rolle.

I et mikrosociologisk perspektiv illustrerer afhandlingen samlet set, hvordan beboeres muligheder for deltagelse, hvilke bl.a. er formuleret i FN’s Handicapkonvention og i dansk handicappolitik, udspiller sig i forhold til interaktionelle processer, der formes af institutionelle rammer, og i mødet mellem funktionsnedsættelsen og personalets støtte. Disse processer involverer, at beboere og personale reagerer på den givne institutionelle ramme, den anden parts verbale og nonverbale adfærd, deres fælles oplevelser af emotionel begejstring og tilpasser egen ageren i forhold til dette. Afhandlingen viser også, at beboere og personale situationelt er aktive (re)producenter af muligheder og begrænsninger for deltagelse.