Så kom det nære sundhedsvæsen i udvalg

Regeringen og KL blev i forbindelse men økonomiaftalen enige om, at der sammen med Danske Regioner skal igangsættes et udvalgsarbejde, som skal udarbejde en samlet plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Når man politisk er enige om, at man har et problem, og man ikke umiddelbart har en løsning, så er det et ofte anvendt politisk greb at nedsætte et udvalg. At den nye sygehusstruktur giver markant større afstande til det akutte sundhedsvæsen, har længe været kendt. Derfor kan man godt undre sig over, at der ikke langt tidligere er blevet nedsat et udvalg med henblik på at skabe en samlet plan for det nære sundhedsvæsen.

Forventningerne til det nye udvalg er da også allerede meget store. Men før man sætter næsen op efter de helt store og banebrydende resultater af det kommende udvalgsarbejde, er det nok værd at genkalde sig et andet udvalgsarbejde, nemlig Udvalg vedrørende almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det nære sundhedsvæsen er naturligvis meget større end blot almen praksis, men alligevel er det meget meningsfuldt at diskutere det nære sundhedsvæsen med afsæt i almen praksis.

Store ambitioner – få resultater

Udvalg vedrørende almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen blev nedsat i 2008. Planen for sygehusenes akutfunktioner var blevet vedtaget, og kommunerne havde fået større ansvar for en række sundhedsopgaver. Alle de centrale aktører var repræsenteret i udvalget: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner, KL, Finansministeriet, fagforeningerne osv.

Visionen var også rimelig klar: almen praksis skulle fortsat være patienternes primære indgang til sundhedsvæsenet, men arbejdstilrettelæggelsen skulle ændres, så indsatsen i højere grad blev varetaget af tværfaglige teams i større almen praksis-enheder. De skulle også sikre koordinationen med kommunernes sundhedstilbud. Efterfølgende må man konstatere, at det ikke lykkedes for udvalget at få sat nogle varige aftryk på det danske sundhedsvæsen. Baglandet i almen praksis delte ikke fremtidsvisionen, og politisk var der ikke vilje til at tvinge en forandring igennem.

Sporene skræmmer

Det bliver særdeles spændende at følge arbejdet i det, vi indtil videre kan kalde for: Udvalg for udbygning af fremtidens nære sundhedsvæsen. For udvalget vil helt sikkert støde ind i en lang række af de samme udfordringer som Udvalg vedrørende almen praksis’ rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at de alment praktiserende læger her syv år senere vil omfavne strukturforandringer, hvor behandlingen af patienter og data i langt højere grad deles på tværs af faggrupper og strukturer. Men umiddelbart er der ikke så meget, der tyder på det. Et pragmatisk, men lidet ambitiøst kommissorium kunne så have fokus på de opgaver, det er muligt at etablere rundt om almen praksis. Det vil dog kun kunne løse et mindre antal af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for.

Man kan kun anerkende, at et bedre sammenhængende sundhedsvæsen står højt på sundhedsministeriets dagsorden. Det vil ideelt også kunne sikre sammenhæng til de øvrige velfærdsområder, såsom social-, ældre- og beskæftigelsesområdet. Men sporene viser, at udvalgsarbejdet i sig selv næppe vil løse problemerne i det nære sundhedsvæsen. Det vil efterfølgende kræve stor politisk vilje at gennemføre de nødvendige tiltag, der skal sikre, at behandlingen reelt kommer til at ske på tværs af sektorerne.