Sagsbehandlerrelaterede forhold, som påvirker lediges jobchancer

Et bredt flertal i Folketinget indgik i august 2018 ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”, der skal skabe større fleksibilitet og frihed i beskæftigelsesindsatsen. Som en del af aftalen blev det indført, at a-kasser kan deltage i fællessamtaler i jobcentret ved brug af video. Da man ikke ved, om videomøder har betydning for lediges overgang til beskæftigelse, blev det i aftalen samtidigt besluttet, at effekten af personlig fremmøde kontra videomøder ved samtaler skal belyses gennem en litteraturgennemgang.

Der er ikke mange studier på dette præcise område, primært fordi forholdsvis få lande opererer med videomøder eller andre typer af distancemøder i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er litteraturgennemgangen udvidet til at omfatte sagsbehandlerrelaterede forhold og disses betydning for lediges chancer for beskæftigelse.

Undersøgelsen er finansieret og iværksat på foranledning af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR.

Resultater

Møder på distance

Vi fandt et studie, der behandler distancemøder. Studiet viser, at tre ekstra møder mellem sagsbehandler og borger i løbet af de første tre måneder efter indskrivning på et jobcenter resulterer i en ca. 2-4 procentpoint lavere arbejdsløshed og en 5,9 dage kortere arbejdsløshedsperiode. Det har ingen betydning for effekten, om møderne finder sted på distance eller ansigt til ansigt. Studiet finder imidlertid også, at de borgere, der ikke deltager i indsatsen, forbliver ledige et par dage længere i gennemsnit, så de positive effekter på arbejdsløshedsperioden for de deltagende borgere udlignes, og den samlede effekt bliver nul på tværs af deltagende og ikke-deltagende borgere. Med andre ord er forskydningseffekten af indsatsen 100 %.

Sagsbehandlerrelaterede forhold

Den anden søgning resulterede i sammenlagt 19 studier, som undersøger henholdsvis sagsbehandlernes relative effektivitet (tre studier), sagsbehandlerens visitering af indsats til borgeren (fem studier), effekten af lavere sagsstamme, dvs. færre sager på sagsbehandlerens bord (fem studier) og øvrige sagsbehandlerrelaterede forhold (syv studier)*. Vi finder moderat evidens for, at en reduceret sagsstamme er forbundet med positive effekter på borgerenes overgang til beskæftigelse. Resultatet skal imidlertid fortolkes med forsigtighed, idet der endnu ikke eksisterer studier, der har undersøgt eventuelle forskydningseffekter af denne type indsats. Derudover finder vi indikation for, at borgere, der bliver allokeret til en relativt set effektiv sagsbehandler, kommer hurtigere i beskæftigelse.

*Antallet af studier summerer til 20 og ikke 19, da et af studierne afrapporterer to sagsbehandlerrelaterede forhold.

Anbefalinger

Viden fra projektet kan bruges til at kvalificere den fremtidige beskæftigelsesindsats og optimere de sagsbehandlerrelaterede forhold i mødet mellem ledige borgere og sagsbehandlerne i jobcentrene.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af to systematiske litteratursøgninger, som har identificeret over 1.600 danske og udenlandske artikler. Forskere fra VIVE har screenet, udvalgt og analyseret godt 20 relevante artikler til denne litteraturoversigt.