Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte

Konklusioner

KORA har gennemgået en lang række studier, der belyser, om indsatser over for de allermest udsatte kan betale sig. Litteraturgennemgangen viser, at mange indsatser giver gevinster for samfundet.

Indsatserne spænder vidt fra individuel rådgivning og adfærdsterapi til alkoholmisbrugere, over institutionsbehandling og metadonbehandling for stofmisbrugere, støttede beskæftigelsesforløb til medicinsk behandling til psykisk syge samt bo- og beskæftigelsesrettede tilbud til hjemløse.

Det er gennemgående i studierne af indsatser over for misbrugere, at gevinsterne fordeler sig på mange områder. Nogle gevinster hentes for eksempel i form af sparede udgifter til sundhedsydelser eller i form af undgåede trafikulykker og lavere kriminalitet. Gevinsterne kan være op til 39 gange større end omkostningerne. Det svarer fx til 50.000 kr. over 1-2 år per misbruger for misbrugsrådgivning hos den praktiserende læge.

Flere studier belyser også, om indsatserne øger livskvaliteten for borgere med misbrugsproblemer eller psykisk sygdom. Her er der eksempler på dyre og langvarige eller tværfaglige indsatser, der ikke giver større effekter end kortere og billigere behandlinger. Det gælder fx døgnbehandling af misbrugere set i forhold til ambulant stoffri behandling.

For personer med moderat til svær depression er der omvendt eksempler på studier, der viser, at adfærdsterapi er bedre, men dyrere, end medicinering. Resultaterne viser, at meromkostningen for et ekstra leveår uden psykisk sygdom er 10-70.000 kr. De studier, der findes af indsatser over for hjemløse, har både positive og negative resultater.

Baggrund

De allermest udsatte defineres i denne undersøgelse som alkohol- og stofmisbrugere, psykisk syge og hjemløse. Viden om, hvad der virker i forhold til at hjælpe udsatte grupper på vej mod et bedre liv, er essentiel. Men fordi indsatserne skal finansieres, og der er begrænsede ressourcer til rådighed, er der behov for at sætte viden om effekt i forhold til omkostningerne. Dette er hvad økonomiske evalueringer gør, dels ved at spørge, hvad det koster at opnå en effekt (omkostningseffektivitets-analyser), dels ved at spørge, om indsatserne kan betale sig (cost-benefit-analyser).

Formål

Undersøgelsens formål er at tilvejebringe et overblik over viden fra samfundsøkonomiske undersøgelser på området for socialt udsatte. Undersøgelsen skal redegøre for generelle resultater for de specifikke udsatte grupper og fremhæve metodiske problemstillinger i analyserne.

Metoder

KORA har foretaget en litteratursøgning med henblik på at inkludere metodisk gode eksempler på litteraturoversigter og danske og internationale studier med økonomiske evalueringer for de udsatte grupper. En bruttoliste på 597 studier er indsamlet, hvorfra 98 er udvalgt og 19 nærmere gennemgået.

Undersøgelsen peger på, at der er store metodiske forskelle mellem studierne. Det gør det vanskeligt at sammenligne resultater, og det er ofte uigennemsigtigt, hvorfor der er forskelle på tværs af studier. De væsentligste metodiske forskelle fremhæves i rapporten, så læsere eller evaluatorer kan være opmærksomme på dem.

En del af litteraturen er begrænset af kun at måle gevinster og omkostninger i sundhedssektoren. Det er vigtigt, fordi analyserne med et bredt samfundsøkonomisk perspektiv viser, at gevinsterne ofte kan sprede sig over mange forskellige sektorer.