Samfundssind eller brugerservice

Offentlige og private sygeplejersker motiveres forskelligt. Den offentligt ansatte sygeplejerske lægger i højere grad vægt på samfundsgavnlig forebyggelse, mens den privatansatte sygeplejerske lægger mere vægt på den enkelte patients ønsker. De ansattes motivation har betydning for, hvilken service de leverer. Derfor er det vigtigt at tage højde for denne forskel, når kommunerne skal beslutte, hvilke ydelser der skal udliciteres, og hvilke der skal blive i offentligt regi.

Både i den offentlige og i den private sektor vil de ansatte gerne gøre noget godt for andre og for samfundet. De har med andre ord en vis grad af ’public service motivation’. Ønsket om at ’gøre noget godt’ kan være rettet mod hele samfundet, mod det politiske system, mod udsatte sociale grupper eller mod den enkelte bruger. En ny undersøgelse fra AKF og Aarhus Universitet viser, at privatansatte er mere motiveret af at gøre godt for den enkelte bruger, mens offentligt ansatte er mere motiveret af at bidrage til hele samfundet (se faktaboksen).

Den enkelte eller fællesskabet?

Det kan gøre en stor forskel, om ansattes public service motivation er rettet mod samfundet eller den enkelte bruger. Tænker læreren fx mest på den enkelte elev, når han giver karakterer? Så dumper han måske ikke så mange. Eller handler det om samfundshensyn såsom retfærdige vurderinger og at undgå inflation i karakterskalaen? Så dumper han måske flere. Selvom begge typer motivation handler om at gøre det godt for andre, er resultatet meget forskelligt.

Forskellen mellem offentligt og privat ansattes motivation skyldes til dels, at opgaverne i de to sektorer ikke er de samme. Men det er bestemt ikke hele forklaringen: Offentligt ansatte lærere er fx mere samfundsorienterede og mindre brugerorienterede end lærere på privatskolerne. SOSU-assistenter i kommunerne er mere samfundsorienterede og mindre brugerorienterede end deres privatansatte fagfæller. Og den samme forskel eksisterer for mange andre faggrupper, der løser opgaver i både privat og offentligt regi.

Samfundssind skaber bedre resultater

Motivationen for at levere service har betydning for, hvilke ydelser der bliver leveret, og hvor gode ydelserne er. Ansatte, som i høj grad er motiveret for at hjælpe andre og bidrage til samfundet, skaber typisk bedre resultater. Dette ’samfundssind’ får tilsyneladende de ansatte til at tilsidesætte deres egne interesser i forsøget på at gøre det bedre. Undersøgelsen viser fx, at fysioterapeuter, som i høj grad er motiveret af at bidrage til samfundet, prioriterer vederlagsfri fysioterapi til udsatte borgere, selvom de mere ressourcestærke patienter giver samme eller sågar højere honorar for mindre arbejde.

Hvor skal ydelserne placeres?

AKF’s undersøgelse indikerer, at offentligt finansierede ydelser, hvor hensynet til fællesskabet står helt centralt, bør forblive i den offentlige sektor. Det gælder fx politiet eller skattevæsenet. Ydelser, hvor hensyn til den enkelte bruger er vigtigst, kan derimod bedre udliciteres til den private sektor. Men ofte er der flere tungtvejende hensyn at tage. Et klassisk eksempel er undervisning. Her er der et kollektivt hensyn til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Men det er også centralt, at den enkelte elev lærer så meget som muligt og udvikler sig til et helt menneske. Og hensynet til hele skoleklassen kan stride imod hensynet til den enkelte elev. Læreren skal derfor hele tiden afveje, om svage elever skal indgå i almindelige klasser eller henvises til specialtilbud, og hun skal også hele tiden disponere sin tid imellem at hjælpe de enkelte elever og at undervise klassen som helhed. Her betyder lærerens motivation meget. Heldigvis har folkeskolelærere et usædvanligt højt niveau af både motivation til at bidrage samfundsmæssigt og til at gøre noget godt for den enkelte elev – både når man sammenligner folkeskolelærerne med hele arbejdsmarkedet og med tilsvarende grupper i den offentlige sektor.

Valget mellem offentlig og privat

Vores viden om forskellene i motivation mellem privatansatte og offentligt ansatte bør inddrages, når en kommune skal afgøre, om en opgave skal udliciteres til det private eller ej. Politikerne bør overveje, i hvor høj grad servicen skal være orienteret mod den enkelte bruger frem for hele samfundet. Fx skal fængselsbetjente ikke i ret høj grad søge at tilfredsstille de indsattes ønsker – og det taler for offentlige fængsler. Modsat er brugertilfredshed et af de vigtigste mål i ældreplejen, og på det område inddrages den private sektor jo også mere og mere. Ved alle offentligt finansierede ydelser er der imidlertid et kollektivt hensyn, som risikerer at blive nedtonet ved udlicitering. Pointen er, at den offentlige og den private sektor har hver deres styrke: Samfundssind og brugerorientering.

Om undersøgelsen

Projektet om ”public service motivation” undersøger årsager til og konsekvenser af public service motivation og værdier.

Undersøgelsen består af spørgeskema- og registerbaserede undersøgelser af 3.304 danske lønmodtagere, der er enten privat ansat eller offentligt ansat, samt ca. 6.000 danske fysioterapeuter.

Herudover er der foretaget ca. 50 dybdegående interview med sygeplejersker, SOSU-assistenter, praktiserende læger, ortopædkirurger, fysioterapeuter og tandlæger i såvel den offentlige som den private sektor.