Rapport 1. APR 2004
Samvær til barnets bedste
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Børn, unge og familie
For det store flertal af danske skilsmissebørn fungerer samværet og det fortsatte forældreskab på en måde, som både børn og forældre er tilfredse med. Et mindretal af børnene oplever dog, at forældrene bliver så uenige om, hvordan samværet skal foregå, at det er nødvendigt at inddrage myndighederne for at få afgjort konflikten.
Samvær til barnets bedste? handler om, hvordan forvaltningen af det familieretlige samvær fortolker barnets bedste i de særligt komplekse samværssager. Den er baseret på en sociologisk analyse af 75 samværssager, som blev behandlet ved statsamterne og Civilretsdirektoratet. Gennem undersøgelsen bliver der givet en beskrivelse af, hvem der er målgruppen for myndighedernes foranstaltninger, og hvad samværskonflikter typisk drejer sig om. Undersøgelsen anskuer forvaltningen som et felt, hvor der hersker flere forestillinger om barnets bedste. Ved at analysere sagsbehandlingsforløb og afgørelser, belyser undersøgelsen hvilke forestillinger, der er de mest magtfulde. Den sætter endvidere fokus på, hvilken placering børnene selv har i sagerne og på, hvad forskellige afgørelsestyper medfører for de børn, der er involveret i konflikten.
Samvær til barnets bedste? er et forskningsbaseret bidrag til den samfundspolitiske diskussion om, hvordan forældres ret skal afvejes i forhold til barnets tarv. Den henvender sig især til de professioner og personkredse, der er involveret på det familieretlige felt og til beslutningstagere og lovgivere. Den vil også være velegnet for studerende, der interesserer sig for grænseområdet mellem ret og sociologi.

Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd