Seniorvirkemidler for seniorer i arbejde

De fleste danskere kan se frem til at blive flere år på arbejdsmarkedet end tidligere generationer. Seniorvirkemidler kan få en stadig større betydning for, hvor længe seniorer ønsker at blive på arbejdsmarkedet. Seniorvirkemidler er ordninger som sigter på at fastholde medarbejderne og som enten er del af overenskomster eller er lokalt aftalte tilbud på arbejdspladserne.

Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvilke seniorvirkemidler arbejdspladser tilbyder, hvordan medarbejderne responderer på dem, og hvad der ligger bag ændringer i arbejdspladsernes brug af seniorvirkemidler.

Anvendte seniorvirkemidler afhænger af jobbet

Seniorer, der arbejder med mennesker, har typisk formaliserede seniorordninger med for eksempel betalte seniordage, nedsat tid med pensionskompensation og strukturerede seniorsamtaler. De seniorer, der arbejder i administrative eller akademiske miljøer, har mere uformelle – og til tider usynlige – ordninger, hvor individuelle aftaler er mere udbredt. Seniorer med arbejde inden for produktion har typisk mere pragmatiske og lokalt tilpassede ordninger, der ofte er uden formel kompensation.

Rettighed eller mulighed

Der er forskel på, om seniorvirkemidler bliver udformet som en rettighed eller mulighed. Seniordage og seniorsamtalen er typisk en rettighed, mens seniorordninger, som justeringer af arbejdsopgaven, væsentligt anderledes jobindhold og nedgang i arbejdstid med og uden kompensation for løn og pension ofte, er muligheder. Rettighedsbaserede ordninger findes især på offentlige arbejdspladser, mens uformelle og situationsbestemte løsninger er mest udbredte på private arbejdspladser.

Ændret praksis skyldes interne forhold

Når arbejdspladser ændrer deres brug af seniorvirkemidler, skyldes det typisk interne forhold som ændret alderssammensætning, økonomisk pres, fald i produktionen eller organisatoriske tilpasninger.

Seniorsamtalen fremstår central, men modtages forskelligt

Seniorsamtalen fremstår som et centralt seniorvirkemiddel, men accepten af begrebet ”senior” og af de formaliserede samtaler afhænger af den enkelte medarbejders stillingskategori eller uddannelsesniveau. Især højere uddannede seniorer udtrykker modstand mod at blive kategoriseret som ”seniorer”, mens ufaglærte og faglærte, især i fysisk krævende job, oplever samtalen som legitim og relevant.

Krav om accept af fast fratrædelsesdato kan være en hindring

Offentlige ordninger som nedsat tid med pensionskompensation kræver, at medarbejderen accepterer en fastsat fratrædelsesdato. Dette krav får nogle seniorer til at afvise tilbuddet for at bevare autonomi og fleksibilitet i forhold til deres beslutning om, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet.

Lederes viden er utilstrækkelig

Ifølge seniorerne spiller den nærmeste leders oversættelse og fortolkning af arbejdspladsens seniorpolitik ofte en vigtig rolle for, om arbejdspladsen kan imødekomme seniorernes ønsker. Der er imidlertid tegn på, arbejdspladserne uafhængigt af jobtype og sektor ikke har meget fokus på vedvarende at sikre sig at ledere kender til seniorpolitik- og virkemidler.