Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 2020
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet, Børn, unge og familie

Skrøbelige relationer – tidligere anbragtes fortællinger om familie

Udgivelsens forfattere:

  • Tea Torbenfeldt Bengtsson
  • Ditte Lumby
  • Juliane Birkedal Poulsen
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet, Børn, unge og familie
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Selvom deres familierelationer ofte er skrøbelige og svære at fastholde, tillægger de unge dem stor betydning.
Download udgivelsen Læs artiklen Skrøbelige relationer – tidligere anbragtes fortællinger om familie her
Download udgivelsen Læs artiklen Skrøbelige relationer – tidligere anbragtes fortællinger om familie her
  • Tea Torbenfeldt Bengtsson

    Professor MSO, ph.d. i sociologi

    33 69 77 56
    ttb@vive.dk

Børn og unge, der er anbragt i familiepleje, tillægger familierelationer stor betydning, selvom relationerne ofte er skrøbelige og svære at fastholde. Det er en sammensat oplevelse for børn at bo hos og være en del af en anden familie i dele af deres barndom.

Hvad betyder familierelationer for unge, der har været anbragt i familiepleje?

Formålet med artiklen, der er udgivet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, er at analysere de særlige vilkår og oplevelser, som familielivet udgør for børn og unge anbragt i plejefamilier. 14 unge fortæller i denne artikel om deres opvækst og ungdomsliv.

Selvom deres familierelationer ofte er skrøbelige og svære at fastholde, tillægger de unge dem stor betydning. Langt i deres voksenliv bliver forældrerelationerne ved med at have stor betydning.

Når familierelationerne svigter eller er præget af ambivalens, søger de unge ofte efter nye relationer, der kan erstatte det tabte. 25-årige Magnus, der har været anbragt i barndommen, fortæller:

Selvom man føler sig velkommen [hos plejeforældrene], så ved man jo godt, at man jo ikke er deres barn. Man kan godt have den dér: Hvis nu jeg gør noget forkert, gider de mig så ikke, eller vil de have, jeg skal flytte? Selvom man føler sig som en del af familien, så føler man sig stadig ikke som en del af... Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men man ved jo stadig godt, at man er plejebarn. Man er ikke deres rigtige barn. Så dén følelse har man stadig.

Magnus’ fortælling om følelserne omkring at være plejebarn afspejler, hvor sammensat en oplevelse det er for børn at bo hos og være en del af en anden familie i dele af deres barndom.

Udgivelsens forfattere

  • Tea Torbenfeldt BengtssonDitte LumbyJuliane Birkedal Poulsen

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Ditte Lumby og Juliane Birkedal Poulsen
  • Publiceret i

    Dansk Paedagogisk Tidsskrift
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev