Slut med stordriftsfordele på rådhusene?

Kommunernes udgifter er reduceret med over 12 milliarder kroner fra 2009 til 2012. Administrationsudgifterne har stået for en pæn del: her er reduceret med 1,3 milliarder kroner. De administrative rationaliseringsgevinster stammer især fra de kommuner, der blev sammenlagt ved kommunalreformen i 2007. Tallene for 2012 tyder dog på, at de administrative stordriftsfordele ved kommunalreformen er ved at være udtømte.

Ny udviklingstendens i 2012

Som det fremgår af figuren brugte kommunerne i 2012 samlet set 225 kroner mindre pr. indbygger på administrative udgifter end i 2009. For alle 98 kommuner løber det i alt op i 1,3 mia. kroner.

De administrative rationaliseringer har især fundet sted i de kommuner, der blev sammenlagt ved kommunalreformen. De administrative stordriftsfordele i de sammenlagte kommuner svarer til rationaliseringsgevinster på cirka 10 procent af administrationsudgifterne, når man sammenligner med de ikke-sammenlagte kommuner.

Tallene for 2013 er ikke tilgængelige endnu, men udviklingen fra 2011 til 2012 tyder på, at de administrative stordriftsfordele er ved at være udtømte. I hvert fald stiger udgifterne på de centrale administrative konti fra 2011 til 2012, og stigningerne ses især i de sammenlagte kommuner. Stigningen er ikke voldsom, men det markerer en ændring i forhold til de foregående års markante fald i udgifterne.

Hvor er der blevet sparet?

Kommunernes administrative udgifter er et kludetæppe af indkøbsfunktioner, betjening af det politiske system, myndighedsopgaver over for borgerne og meget andet. Kommunernes regnskaber kan desværre ikke præcist fortælle, hvilke administrationsudgifter der stiger og falder.

Meget peger dog på, at de sammenlagte kommuner fra 2009 til 2011 især har skåret udgifterne ned ved at slanke direktioner, cheflag og medarbejderstabe på de administrative kontorer. Desuden har de skåret ned i antallet af rådhuse og borgerservicecentre samt genforhandlet kontrakter og sikret sig mere effektive indkøb. Fra 2010 gælder dette også de ikke-sammenlagte kommuner.

Flere mulige forklaringer

Der er en række mulige forklaringer på, at udviklingen vender, og udgifterne begynder at stige fra 2011 til 2012. For det første blev en række opgaver vedrørende udbetaling af fx folkepension, førtidspension, børnetilskud og boligstøtte overført fra kommunerne til ”Udbetaling Danmark” i slutningen af 2012. I forbindelse med selve overflytningen kan der være opstået nogle ekstraordinære udgifter.

Overflytningen af alle de simple udbetalingsopgaver kan også betyde, at kommunernes omkostninger ved at behandle de tilbageværende, mere komplicerede opgaver bliver større pr. sag, når man ikke længere kan ”fylde op” med de simple sager.

En anden mulig forklaring er, at kommunerne som følge af den økonomiske krise har ansat flere sagsbehandlere på jobcentrene til at håndtere det stigende antal ledige. Nogle kommuner har også oprustet med flere socialrådgivere til indsatsen for udsatte børn og unge og handicappede.

Central eller decentral kontering

For det tredje har nogle kommuner centraliseret en række indkøbs- og analysefunktioner, så disse udgifter i 2012 i højere grad end tidligere konteres på de centrale administrationskonti. Udgifterne i figuren dækker nemlig ikke det administrative ressourceforbrug, der finder sted lokalt på fx skoler, daginstitutioner og plejecentre. Nogle kommuner kan derfor på papiret se ud til have meget lave udgifter til administration, fordi udgifterne er konteret decentralt ude i de kommunale institutioner.

Ser man på løn til ledere, kontorpersonale og andre administrative medarbejdere, ser det dog ikke ud til, at der i de senere år er flyttet administrativt personale fra skoler, daginstitutioner og plejecentre til den centrale administration. Samtidig er der næppe mange kommuner, der ønsker at skilte med store administrationsudgifter og derfor vælger at kontere flere udgifter på de centrale konti. De stigende udgifter fra 2011 til 2012 må derfor nok ses som en reel stigning i de administrative udgifter.

Stordriftsfordele ser udtømte ud

Uanset hvad årsagen er til de stigende udgifter fra 2011 til 2012, tyder udviklingen på, at de administrative stordriftsfordele ved kommunalreformen er ved at være udtømte. I de første år efter kommunalreformen høstede de sammenlagte kommuner ellers store gevinster, og deres administrationsudgifter faldt støt og roligt, samtidig med at de ikke-sammenlagte kommuners udgifter til administration steg kraftigt.

I 2010 begyndte administrationsudgifterne også at falde i de ikke-sammenlagte kommuner. Og efter 2010 reducerer de sammenlagte kommuner ikke længere udgifterne i forhold til de ikke-sammenlagte kommuner.

Effektiviseringer = bedre kvalitet?

Selv om administrationsudgifterne altså er steget lidt fra 2011 til 2012, siger kommunerne selv, at de stadig er i fuld gang med at effektivisere på det administrative område. De har oplyst til KL, at de i 2012 har effektiviseret administrationen for små 600 millioner kroner, og for yderligere 600 millioner kroner i 2013. Endvidere forventer de administrative effektiviseringer for små 800 millioner kroner i 2014.

Hvad de konkrete effektiviseringer består i, er uklart, men ser man på udviklingen i de administrative udgifter fra 2011 til 2012, ser det ikke ud til, at effektiviseringerne har ført til lavere administrationsudgifter. Hvis de stigende administrative udgifter er drevet af, at indkøbsfunktionerne centraliseres, burde det blive afspejlet i afledte besparelser på indkøb på skoler, daginstitutioner og plejecentre.

Hvis de stigende udgifter derimod er drevet af en oprustning med analyse- og specialistfunktioner i den centrale forvaltning, må det forventes, at den faglige kvalitet forbedres i den administrative sagsbehandling og i opgaveløsningen på velfærdsområderne. Det store spørgsmål er derfor, om det øgede administrative ressourceforbrug på et tidspunkt kommer til udtryk i øget faglig kvalitet – og dermed i sidste ende bedre velfærd for borgerne.

Administrationsudgifter pr. indbygger 2002-2012