Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Fagbladsartikel 23. JUN 2016
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse

Social mobilitet begynder med det hjemlige skub

Udgivelsens forfattere:

  • Anne Marie Underbjerg
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse

I Danmark har vi gratis uddannelse til alle, så hvorfor er der stadig sociale uligheder, når det gælder opnået uddannelse? Det handler om de bløde værdier i barndomshjemmet, mener professor Mads Meier Jæger.

Der er stadig forholdsvis stor social ulighed i forhold til hvem, der får en uddannelse i Danmark. Det til trods for en velfærdsmodel med gratis uddannelse til alle, som kompenserer for de økonomiske uligheder, der kunne være en barriere for at gå i gang med en uddannelse.

Det betyder, at man skal sætte ind andre steder end økonomien, hvis uligheden skal reduceres yderligere, mener Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet og tidligere tilknyttet SFI. Han forsker i social ulighed og mobilitet og i, hvordan familiers kulturelle og sociale ressourcer påvirker børns livschancer.

”Skolesystemet i Danmark er meget lige. Det er ikke som fx i USA, hvor man kan købe sig til de bedste uddannelser. I Danmark er der ikke tradition for, at man kan købe sig til bedre uddannelse. Man kan altså ikke bruge sine penge til at skaffe sine børn en god uddannelse – der skal noget helt andet og mere uhåndgribeligt til. Det er også derfor, at det er så svært at gøre noget ved,” forklarer Mads Meier Jæger og fortsætter:

”Den skandinaviske variation af social arv handler om de bløde og mere kulturelle forhold i familien. Læringsmiljøet i familien er afgørende: Læser man lektier? Lærer man, hvad det vil sige at gå i skole? Lærer man, at uddannelse er vigtigt, og at man skal tænke ud over i overmorgen? Det er den slags ting, der står tilbage som de vigtigste forklarende faktorer, når vi stadig ser stor ulighed på uddannelserne i Danmark.”

Det betyder ifølge forskeren, at hvis man politisk vil hæve mobiliteten, skal man blande sig i familiens indre anliggender og hjælpe familierne til gode mønstre og vaner.

Mere viden om tidlige indsatser

Vi ved fra international forskning, at tidlig påvirkning er vigtig. Hvis du starter livet skidt, er det svært at indhente. Det kan forskerne måle. Man ved, at tidlig sundhed har betydning – fx er fødsels- vægt stærkt korreleret med, hvad man tjener som 40-årig.

”Men vi ved ikke så meget om, hvilke indsatser der tidligt i livet ville kunne få betydning. Vi har antagelser om, at fx sundhedsplejersker og dagsinstitutioner kan gøre en forskel. Men der er endnu ikke så meget systematisk viden om, hvad der er vigtigt i de tidlige indsatser,” slutter Mads Meier Jæger.

CRUNCH

SFI leder et nyt Center for Research on Universal Child Policies (CRUNCH), som vil se på, hvad det er ved daginstitutioner og sundhedsplejerskeordningen, der gør en forskel for børnene. Desuden vil forskerne forsøge at identificere, hvornår uligheder blandt børn opstår.

Udgivelsens forfattere

  • Anne Marie Underbjerg

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Social forskning,
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev