Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 22. FEB 2024
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Sundhed

Social ulighed i børne- og ungdomspsykiatrien

Analyser af social ulighed i udredningstiden i børne- og ungdomspsykiatrien

Udgivelsens forfattere:

  • Christiane Præstegaard Dolmer
  • Mette Lausten
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk status er 11,8 dage længere om at blive udredt end børn og unge fra familier med høj socioøkonomisk status.
  • Christiane Præstgaard Dolmer

    Senioranalytiker, Cand. polit (Økonomi)

    33 48 09 98
    chpd@vive.dk

Udredningstiden i børne- og ungdomspsykiatrien er ikke ens for alle. Der er social ulighed, så udredningstiden er længere for børn og unge fra familier med lavere socioøkonomisk status. Samtidig er der forskel på den sociale ulighed mellem regionerne.

Rigsrevisionen har i februar 2024 udarbejdet en beretning om opfyldelse af patientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på udredningsretten. I den forbindelse har VIVE bidraget med analyser af, om der er social ulighed i udredningstiden inden for børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 2019-2022, altså om børn og unge med ressourcesvage forældre har en længere udredningstid i børne- og ungdomspsykiatrien end børn og unge med ressourcestærke forældre.

Resultater

Den gennemsnitlige udredningstid er på 97 dage fra datoen for henvisning til første indikation på, at udredningen er afsluttet. Der er en signifikant stigende udredningstid, jo lavere socioøkonomisk status familierne har. Den sociale ulighed vises bedst ved forskellen mellem de to ekstremer – lav og høj socioøkonomisk status – hvor børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk status er 11,8 dage længere om at blive udredt end børn og unge fra familier med høj socioøkonomisk status.

Opdelt på regioner er den sociale ulighed mest markant i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk status er henholdsvis 30,3 og 23,1 dage længere om at blive udredt end børn og unge med høj socioøkonomisk status.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af Rigsrevisionens indhentede data om udredningstid suppleret med baggrundskarakteristika for børn og forældre fra registerdata. Populationen består af 53.910 børn og unge, der henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022.

Læs hovedresultater

Relateret indhold

Rapport
24. MAR 2023

Børn af forældre med udfordringer

  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Børn, unge og familie, Sundhed
Rapport
30. AUG 2021

Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn.

  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Sundhed
  • Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed

Udgivelsens forfattere

  • Christiane Præstegaard DolmerMette Lausten

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Rigsrevisionen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev