Socioeconomic and lifestyle determinants of giving practical support to adult children in the era of changing late life
Udgivelsens forfattere:
- Anu Siren
- Freya Casier
- Ældre
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ældre, Socialområdet, Børn, unge og familie
Ældre borgere betragtes ofte enten som en byrde med et stort behov for hjælp og pleje eller som selvoptagne, aktive pensionister, der har opsagt kontrakten om gensidig hjælp mellem generationer.
Denne artikel undersøger, om forskningen kan understøtte disse opfattelser. I artiklen ser vi på den praktiske hjælp, som de 52-77-årige danskere giver til deres voksne børn. Vi analyserer, hvordan denne hjælp har udviklet sig i perioden 1997-2012, og undersøger de faktorer, der forudsiger ældres hjælp til deres voksne børn.
Hovedresultater
Artiklen viser tre hovedresultater:
Stort socialt engagement i det sene voksenliv
De ældre borgere er meget aktive, når det handler om at hjælpe børn og børnebørn. Børnepasning, madlavning og vedligehold af hus og have er nogle af de opgaver, hvor de ældre giver en hånd med. Forklaringen på det store engagement er først og fremmest, at de ældre har et godt helbred og ressourcer til at være aktive på mange fronter. Det er både muligt for dem at dyrke deres egne interesser og være noget for familien.
Positiv udvikling over tid for de 60+-årige
Resultaterne viser, at der er en positiv udvikling over tid for de 60+-årige. For hver ny årgang vi følger, kan vi se en voksende andel, der yder praktisk hjælp til deres voksne børn. Hos de midaldrende under 60 år ser vi dog den modsatte tendens. Over tid er de 50-60-årige blevet lidt mindre aktive, når det gælder om at hjælpe de voksne børn. Det kan være et udtryk for, at man er meget aktiv på arbejdsmarkedet i længere tid og ikke på dette tidspunkt i livet har det store overskud ud over jobbet.
Aktiv aldring er lig med højt engagement i hjælperelationer
Jo flere fritidsaktiviteter og større engagement i kulturelle og sociale aktiviteter man har, jo mere sandsynligt er det, at man også hjælper sine voksne børn. Resultatet går imod den gængse myte om nutidens ældre som selvoptagede pensionister, der har for travlt til at være sammen med børn og børnebørn.
Anbefalinger
Hverdagens travlhed og udfordringen med balancen mellem arbejdsliv og familieliv betyder, at de voksne børn har et stigende behov for hjælp fra den ældre generation. Og det behov ser ud til at blive imødekommet. Spørgsmålet er, om den stigende pensionsalder vil ændre denne udvikling. Resultaterne viser, at ældre i større og større grad hjælper deres voksne børn, men også at hjælpen i en vis grad er betinget af, at de ældre har forladt arbejdsmarkedet og har tid til at give en hånd med.
Vi anbefaler i artiklen, at man anerkender den uformelle hjælp, som ældre bidrager med. Pensionsalderen må i et vist omfang følge den stigende levealder, men det kan have afledte og utilsigtede konsekvenser, også for de yngre aldersgrupper. Spørgsmålet er, om der fortsat vil være overskud og helbred til at være der for de voksne børn, når man først bliver pensionist som 70-årig eller ældre.
Udgivelsens forfattere
- Anu SirenFreya Casier
Om denne udgivelse
Finansieret af
InnovationsfondenPubliceret i
Ageing & society