Socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning i folkeskolen i Kerteminde Kommune

Modellen giver kommunen bedre mulighed for at sikre, at alle børn med særlige behov får mere lige adgang til kommunens tilbud om specialundervisning, samtidig med at kommunen kan tæmme udgifterne til specialundervisning, uden at skolerne knækker halsen på vanskelig inklusion.

Kerteminde har fået udviklet en budgetmodel, som dels tager højde for børnenes og deres forældres sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund og dels tager højde for, at børnene har behov for forskellige typer af støtte, som kan løses med flere forskellige typer af tilbud.

Helt konkret har modellen fokus på tre typer af tilbud: specialklasser, kommunens egne specialskoler og specialskoler i andre kommuner. Derved kan kommunen og de enkelte skoler få overblik over, hvordan de bruger pengene til specialundervisning - og om pengene måske kan bruges bedre på andre måder.

KORAs statistiske model er baseret på data for alle børn i den skolepligtige alder i skoleårene 2011/12 og 2012/13 i Kerteminde Kommune. Den viser, at sandsynligheden for at modtage specialundervisning er særlig høj, hvis man er dreng, hvis ens mor kun har en folkeskoleeksamen, og hvis ens forældre ikke bor sammen.

Selv om modellen her er udviklet specielt til Kerteminde Kommune, så er den også interessant for andre kommuner. Sådan en model kan nemlig give en mere fair fordeling af ressourcer på tværs af skoledistrikter - og kan samtidig være et redskab til at styre brugen af den dyre specialundervisning.