Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Konklusion

KORA har udviklet en model, som er baseret på data for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen kan vurdere hver enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, dvs. specialundervisning i specialklasse eller på specialskole. Modellen siger ikke noget om elevernes sandsynlighed for at modtage almindelig inkluderende specialundervisning.

Modellen viser, at sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i specialklasse eller på specialskole er over dobbelt så høj for drenge som for piger – selv om drengene og pigerne har samme sociale og økonomiske baggrund.

Modellen viser også, at særligt forældrenes sociale og økonomiske situation har stor betydning for børnenes sandsynlighed for at gå i specialklasse eller specialskole: Børn med forældre, der er højtuddannede og tjener mange penge, har lavere sandsynlighed for at modtage specialundervisning end børn af forældre med lavt indkomst- og uddannelsesniveau. En anden vigtig faktor i modellen er, at eleverne har større sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning på de højere klassetrin.

Elever og forældre i Svendborg Kommune har en social profil, som ligger tæt på landsgennemsnittet.  Ud fra den statiske model skulle man derfor forvente, at kommunen kun henviser lidt flere elever til segregeret specialundervisning end landsgennemsnittet. Ser man på den faktiske henvisningspraksis, viser det sig imidlertid, at Svendborg Kommune i skoleåret 2012/2013 henviste ca. 50 % flere elever til segregeret specialundervisning, end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske profil.

Der er væsentlige forskelle mellem skoledistrikternes demografiske og socioøkonomiske elevgrundlag i Svendborg Kommune. Det forventede specialundervisningsbehov varierer derfor også markant fra skoledistrikt til skoledistrikt. Specialundervisningsbehovet er således mere end fem gange så stort i distriktet med det størst forventede behov, sammenlignet med distriktet med det mindst forventede behov. Dette afspejler sig i modellens fordeling af budgettet, som er væsentligt anderledes, end hvis man blot fordelte budgettet ligeligt efter de samlede elevtal i skoledistrikterne.

Anbefalinger

Baggrund

Svendborg Kommune har bedt KORA om at udarbejde et forslag til en budgettildelingsmodel på specialundervisningsområdet. Modellen skal tage hensyn til de forventede specialundervisningsbehov på kommunens skoler som følge af de demografiske og socioøkonomiske forskelle mellem skoledistrikternes elever. Dermed sikrer modellen, at budgettet fordeles til de skoler, som forventes at have det største behov for specialundervisning.

Metode

KORAs model giver et faktabaseret bud på de relative specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i Svendborg Kommune har. Modellen ser udelukkende på segregeret specialundervisning, dvs. specialundervisning i specialklasse eller på specialskole. Udgangspunktet for modellen er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, når man ser på elevernes socioøkonomiske og demografiske baggrund. Det vil sige, at tallene i analysen bl.a. afspejler forældrenes uddannelse, beskæftigelse og sociale status.

Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen anvendes til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning i Svendborg Kommune, givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Desuden beregnes det samlede antal elever, der forventes at modtage specialundervisning i Svendborg Kommune.