Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 29. JUN 2017

Socioøkonomisk udgiftsbehov i Halsnæs Kommune

Området for udsatte børn og unge

Udgivelsens forfattere:

  • Mikkel Munk Quist Andersen
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE
Resultaterne viser, at 2,58 procent af børnene i Halsnæs Kommune forventes at modtage individrettede, sociale foranstaltninger, dvs. anbringelser uden for eget hjem og forebyggende foranstaltninger rettet mod barnet. Modelfoto: Sine Fiig/KORA
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Analysen indeholder en afdækning af Halsnæs Kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge. Resultaterne viser, at kommunen har et udgiftsbehov, der er mellem 11 og 13 procent større end det gennemsnitlige behov på landsplan. 

Baggrund

Halsnæs Kommune ønsker at få en større indsigt i sit socioøkonomiske udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge. Kommunen har derfor bedt KORA om at analysere, hvor stor en andel af kommunens børn, som ud fra deres socioøkonomiske karakteristika kan forventes at modtage sociale foranstaltninger. Den forventede andel vil være en indikator for kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov på området, fordi sociale foranstaltninger udgør de primære udgiftsdrivende aktiviteter på området. Analysen giver dermed viden, der kan bidrage til Halsnæs Kommunes budgetlægning.

Konklusion 

Resultaterne viser, at 2,58 procent af børnene i Halsnæs Kommune forventes at modtage individrettede, sociale foranstaltninger, dvs. anbringelser uden for eget hjem og forebyggende foranstaltninger rettet mod barnet. Beregningen er baseret på en forudsætning om, at kommunen har en landsgennemsnitlig visitationspraksis. På landsplan er andelen 2,28 procent. Dermed har Halsnæs Kommune et relativt udgiftsbehov, der ligger cirka 13 procent over landsgennemsnittet i 2015.

Fokuserer vi alene på anbringelser, som er de dyreste og mest indgribende typer af sociale foranstaltninger, forventes det, at 1,22 procent af børnene i Halsnæs Kommune vil blive anbragt. På landsplan er andelen 1,10 procent. Det giver et relativt udgiftsbehov i Halsnæs Kommune, som er cirka 11 procent over landsgennemsnittet i 2015.

Det relative udgiftsbehov er således næsten det samme, uanset om vi ser på alle individrettede foranstaltninger eller kun anbringelser.

Metode 

Undersøgelsens datagrundlag er detaljerede registerdata, som beskriver en lang række sociale og sundhedsmæssige faktorer for såvel børn som deres forældre. Ved hjælp af logistisk regression beregnes faktorernes sammenhæng med børnenes sandsynlighed for at modtage en social foranstaltning i 2015. Sociale foranstaltninger er i denne sammenhæng defineret som anbringelser uden for hjemmet samt individrettede, forebyggende foranstaltninger.

Dernæst anvendes de estimerede sammenhænge til at beregne den gennemsnitlige sandsynlighed for, at børn og unge i Halsnæs Kommune får en social foranstaltning.

Endelig sammenholdes den beregnede, gennemsnitlige sandsynlighed med sandsynligheden på landsplan. På denne måde fås et indblik i såvel kommunens absolutte udgiftsbehov som dens relative udgiftsbehov.

Udgivelsens forfattere

  • Mikkel Munk Quist Andersen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Halsnæs Kommune
  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev