Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 19. NOV 2015

Specialeplanlægning - Set fra akutsygehusenes perspektiv

Udgivelsens forfattere:

  • Christina Holm-Petersen
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Specialeplanlægningen medfører en samling af funktioner. Det har en række afledte konsekvenser, særligt for mindre akutsygehuse i yderområder, som oplever, at det bliver sværere at rekruttere dygtige speciallæger. KORA har talt med 13 lægelige direktører, som påpeger, at der er brug for mere helhedstænkning.

Baggrund

I forbindelse med revision af specialeplanen har Sundhedsstyrelsen ønsket en undersøgelse, der afdækker de udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til specialeplanlægning. Baggrunden herfor har været, at særligt akutsygehusene har givet udtryk for bekymringer for konsekvenserne af at have et særligt fokus på den specialiserede del af sygehusaktiviteterne.

Konklusion

Ifølge de lægelige direktører på akutsygehusene giver specialeplanens medfølgende centralisering en række afledte konsekvenser, der besværliggør mulighederne for at drive akutsygehuse. Da den lægefaglige identitet er tæt knyttet op på specialisering, har centralisering af det specialiserede afledte effekter i relation til at kunne bemande hovedfunktioner med speciallæger. De lægelige direktører ønsker derfor, at der i fremtiden kommer mere fokus på grundlaget for at kunne rekruttere speciallæger. Ikke mindst til de akutsygehuse, der geografisk ligger i afstand fra de større byer.

De lægelige direktører mener ikke, at der i dag er viden nok om kvaliteten på hovedfunktionsniveau. De efterspørger et større fagligt fokus på hovedfunktioner og på, hvad der skal til for at kunne drive et akutsygehus af høj kvalitet. De lægelige direktører ønsker, at der fremadrettet bliver en klarere og mere evidenspræget beslutningsgrundlag, når funktioner centraliseres.

Hvad angår den regionale placering af funktioner, ser de lægelige direktører Sundhedsstyrelsens opgave som ”faglig bagstopper” som helt central. De lægelige direktører ønsker dog fremadrettet en bredere repræsentativitet i den faglige rådgivning, som Sundhedsstyrelsen modtager, således at også akutsygehusperspektivet medtages.

Anbefalinger

Rapporten beskriver en række dilemmaer, der knytter sig til specialeplanlægningens konsekvenser. Dilemmaerne giver stof til en vigtig diskussion af, hvordan der bedst arbejdes for at sikre rekrutteringsgrundlaget til de akutsygehuse, der er. Og hvordan det bedst sikres, at der er kvalitet på alle funktionsniveauer – for alle patienter.  Ikke kun for de 10-15 % af patienterne, der behandles i specialiserede funktioner.

Metode

Undersøgelsens resultater baserer sig på 13 kvalitative interviews med lægelige direktører på akutsygehuse fra hele landet.

Udgivelsens forfattere

  • Christina Holm-Petersen

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev