Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 11. JAN 2023
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse

Specialundervisningsbehov i Sønderborg Kommune

En statistisk analyse af socioøkonomiske rammevilkår blandt børn og forældre

Udgivelsens forfattere:

  • Mathias Ruge
  • Jakob Mellemkjær
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
VIVE har udarbejdet et forslag til fordeling af midler til specialundervisning med udgangspunkt i elevernes og institutionsbørnenes socioøkonomiske karakteristika.
Download udgivelsen Læs rapporten Specialundervisningsbehov i Sønderborg Kommune her
Download udgivelsen Læs rapporten Specialundervisningsbehov i Sønderborg Kommune her
  • Mathias Ruge

    Senioranalytiker, cand. scient.pol.

    33 48 08 16
    maru@vive.dk

Eleverne i Sønderborg Kommune har et lidt større specialundervisningsbehov end gennemsnitskommunen, når man tager højde for elevernes og deres forældres baggrund.

Sønderborg Kommune har efterspurgt en opdateret model for fordeling af budgetmidler til specialundervisning og inklusion på grundskoleområdet. VIVE har udarbejdet et forslag til fordeling af midler til specialundervisning med udgangspunkt i elevernes og institutionsbørnenes socioøkonomiske karakteristika

Det gennemsnitlige forventede specialundervisningsbehov blandt eleverne i Sønderborg Kommune som helhed kan ifølge VIVEs analyse forventes at være godt 11 % højere end landsgennemsnittet. Det højeste gennemsnitlige forventede specialundervisningsbehov blandt eleverne i Sønderborg Kommune findes blandt eleverne i Sønderskov skoledistrikt. Det laveste gennemsnitlige forventede specialundervisningsbehov i kommunen findes blandt eleverne i Nybøl skoledistrikt.

VIVE forventer, at de beregnede budgetandele er nogenlunde stabile over en årrække på cirka 3-5 år betinget af, at der ikke sker væsentlige strukturelle ændringer i Sønderborg Kommunes skoledistrikter og indskrivningsgrundlag. Derfor kan Sønderborg Kommune med fordel benytte de ovenstående budgetandele for de kommende 3-5 år, hvorefter VIVE anbefaler en genberegning af indeksværdierne.

Modellen belyser det socioøkonomisk betingede specialundervisnings- og støttebehov. Det er vigtigt at have for øje, at ikke alle forhold med betydning for specialundervisnings- og støttebehovet herved indfanges. Derfor anbefales det ikke at udlægge den samlede fordeling efter de socioøkonomiske vægte alene, men at anvende disse som et supplement til en grundtildeling. Vægtningen af socioøkonomiske kriterier i fordelingen bør besluttes politisk.

Metode

Det forventede specialundervisnings- og støttebehov vurderes ud fra en statistisk model, som viser sammenhængen mellem de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika hos eleverne samt deres forældre og sandsynligheden for, at den enkelte elev vil modtage segregeret specialundervisning. Det vil sige sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager specialundervisning i specialklasse eller på specialskole. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle grundskoleelever i Danmark og afspejler den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan for skoleåret 2019/2020.

Læs mere

Analyse af specialundervisningsbehovet i Roskilde Kommune

Analyse af specialundervisningsbehovet i Middelfart Kommune

Analyse af specialundervisningsbehovet i Hjørring Kommune

Udgivelsens forfattere

  • Mathias RugeJakob Mellemkjær
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev